Folketinget har netop vedtaget en lovpakke, der skal få asylansøgere til at søge uden om Danmark. Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) begynder straks at remse op, hvad andre lande i Europa gør for at bremse strømmen af asylansøgere, når hun bliver bedt om at forsvare den danske beslutning, som inden for et par uger bliver suppleret med avisannoncer om stramningerne i udenlandske aviser og på sociale medier.
»I Makedonien giver man 72 timers visa og sender dem i gratis busser op nordpå«, indleder ministeren opremsningen.




























