Med et nyt brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsøger hele ni tidligere, nulevende udenrigsministre at få regeringen til at droppe flytningen af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) til Aarhus.
»Det vil være til stor skade for den generelle adgang til viden om udenrigspolitiske emner, som der næppe har været større behov for på noget tidspunkt i Danmarks nyere historie«, skriver ministrene i brevet.


























