Mens den generelle udvikling i den offentlige sektor går mod stigende effektivisering, vil regeringens storstilede plan om at flytte knap 4.000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden betyde varige ekstraudgifter i et endnu ukendt omfang på grund behov for yderligere administration, nye ledelseslag, dyrere husleje og andet.
Regeringen har skønnet, at flytteplanen koster 944 millioner kroner. Men det gælder kun engangsudgifterne til for eksempel flytteomkostninger og fratrædelsesgodtgørelser. Hertil kommer de varige ekstraudgifter, som endnu ikke er opgjort samlet.


























