Annonce
Annonce
Annonce
Politik

Arktisk atombombe skal undersøges igen

En ny undersøgelse skal fastslå, om amerikanerne har efterladt en atombombe i Grønland.

Gem til liste

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) sætter nu gang i en undersøgelse for at finde ud af, om der findes en intakt atombombe nær Thulebasen i Grønland.

Det kom frem på et samråd mellem Per Stig Møller og Folketingets Grønlandsudvalg på Christiansborg.

»Jeg har besluttet at anmode Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om at gennemgå alt materialet for at sikre, at hver en sten er vendt«, lyder det fra Per Stig Møller.

BBC startede det hele
Beslutningen om at påbegynde undersøgelsen er truffet, efter at det britiske BBC kunne afsløre, at der måske stadig befinder sig en atombombe et sted under indlandsisen nær Thulebasen.

Bomben skulle være en af fire atombomber om bord på det B52-bombefly, som styrtede ned nær Thulebasen i januar 1968.

Efter styrtet blev et storstilet oprydningsarbejde sat i gang, men ifølge hidtil ukendte amerikanske statsdokumenter, som BBC har fået adgang til, blev kun tre af bomberne fundet - angiveligt uden at den danske regering vidste noget om det.

384 dokumenter
På baggrund af denne afsløring havde udenrigsministeriet bedt amerikanerne om at få tilsendt de samme dokumenter, som journalisten hos BBC havde haft adgang til.

Det blev til 384 dokumenter, som Udenrigsministeriet modtog lige før jul.

»Sammenholdningen af de modtagne dokumenter med tidligere frigivet amerikanske materiale, inklusive 317 dokumenter, som blev deklassificeret og frigivet i 1994, viser, at det ikke helt kan udelukkes, at enkelte af disse dokumenter indeholder nye elementer«, siger Per Stig Møller.

Ikke tilstrækkelige beviser
Udenrigsministeren understreger dog, at regeringen ikke umiddelbart mener, at disse nye elementer »kan rokke ved hidtidige konklusioner«.

Per Stig Møller henviser blandt andet til en rapport fra Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), hvor det konkludderes, at den fjerde bombe ikke eksistere længere, og oplysninger fra Pentagon om, at der blev fundet dele af alle fire bomber.

Samtidig nævner udenrigsministeren en 16 timer lang videooptagelse fra en amerikansk ubåd i 1988, som ikke viser nogen bombe på bunden af havet.

Tvivlsomme argumenter
Disse argumenter falder dog ikke i god jord hos formanden for foreningen for de strålingsramte Thulearbejdere Jens Zinglersen.

»Det er rigtigt, at man har fundet komponenter fra alle fire våben, men de komponenter man har fundet er altså en faldskærm og faldskærmsophænget, men selve bomben er der ikke fundet fragmenter fra«, forklarer Jens Zinglersen.

Han understreger samtidig, at rapporten fra DUPI slet ikke omhandler flystyrtet ved Thule, men basens strategiske betydning i den kolde krig.

»Thuleulykken er omtalt i DUPI-rapporten på sidste side i et afsnit på under 15 linjer. Alt andet materiale omhandler Thulebasen«.

Ifølge Jens Zinglersen findes der også beviser for, at videooptagelserne som den danske regering modtog blev redigeret, så man ikke kunne se nogen våbenrester på optagelserne.

Det hele skal undersøges
Beslutningen om at foretage en ny undersøgelse af flyulykken i 1968 glæder Enhedslistens Line Barfod, som indkaldte udenrigsministeren til samråd sammen med resten af grønlandsudvalget.

»Vi er vældig glade, for at Per Stig Møller lover, at der kommer nye undersøgelser«, siger Line Barfod og fortsætter:

»Vi vil prøve at sikre os, at de for undersøgt det hele, i den første rapport undersøgte man jo kun begivenhederne op til 1968«.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb