I den kommende uge vil et brev dumpe ind ad brevsprækken hos departementschefer, direktører og andre topchefer, som har ansvar for de institutioner og virksomheder, som har studerende ansat i studiejobs.
I brevet beder den øverste ansvarlige for Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet, dekan Troels Østergaard Sørensen, arbejdsgiverne om at skrue ned for deres studentermedhjælperes timetal og holde ansættelserne på 8-12 timer ugentlig.




























