Annonce
Annonce
Uddannelse

Det skal være svært: Liberal Alliance kræver flere karakterer

Det er en fuldstændig useriøst og en sjasket logik at erstatte karakterer med evalueringer.

Det er ikke meningen, at det skal være sjovt at gå i gymnasiet.

Så direkte lyder meldingen fra Liberal Alliances uddannelsesordfører, Merete Riisager, som reaktion på, at mange gymnasielever føler sig presset af karakterer i gymnasiet.

LÆS OGSÅGymnasieelever tør ikke række hånden op i timerne

I dagens Politiken foreslår Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, helt at afskaffe karaktererne for at mindske præstationspresset, men det er helt hen i vejret, mener Merete Riisager.

»Det er dybt ulykkeligt, at debatten er kommet til at handle om, hvordan man har det i gymnasiet. Det betyder ikke, at man ikke må have det godt, men udgangspunktet for gymnasiet er kundskabstilegnelsen, dannelsen, og det må godt være svært – det skal det faktisk helst være«, siger hun.

»Sjasket logik« at droppe karakterer

Modsat ønsket fra gymnasieeleverne mener Liberal Alliance, at der er brug for flere eksamener og karakterer i gymnasiet for at forbedre elevernes faglige udbytte.

»Det er sådan, at hvis man kobler det at lære noget til også at skulle stå på mål for det, så skærper det opmærksomheden i forhold til det, man faktisk skal lære. Og det er jo helt molbo-logik, at fordi nogen finder eksamener ubehagelige, så må man nok hellere gøre mindre af det. Det kan jo godt være vanskeligt, svært og også ubehageligt at lære sig nyt stof«, siger hun.

Hvorfor kan man ikke opnå den samme motivation ved at erstatte karaktererne med mundtlig og skriftlig evaluering?

»Fordi det er fuldstændig useriøst og en sjasket logik, hvor man bare forholder sig til, at det er processen, der er vigtig og ikke vil sige højt, hvordan eleven rent faktisk klarede sig. Det skal man som elev have en helt klar indsigt i for at kunne bevæge sig fremad«, siger hun.

Men kan man ikke godt få en meget klar vurdering – måske endda endnu klarere – ved at få en evaluering end ved at få bare et tal?

»Det kan man sikkert godt, men det er ufatteligt meget mere indviklet og virker simpelthen dårligere. Desuden giver det en kæmpe fordel for børn fra boglige hjem, fordi de bedre kan navigere i sådan et morads, som ikke er karakterbestemt, hvorimod et klart defineret mål stiller folk fra uddannelsesfremmede hjem bedre«, siger hun.

SF: skær ned på karakterer

I den modsatte ende af det politiske spektrum bakker SF og Enhedslisten op om gymnasieelevernes holdning.

Enhedslisten meldte tidligere i dag ud, at de er klar til at se på mulighederne for at afskaffe karakterer i gymnasiet, og SF foreslår 14 direkte tiltag, som skal mindske karakterræset. Blandt andet at give gymnasierne mulighed for at erstatte standpunktskaraktererne med evalueringssamtaler og udskyde karaktergivningen i 3-årige fag til det sidste år.

»Som gymnasiet er bygget op nu, kæmper eleverne med hinanden om karakterer i stedet for at kæmpe med sig selv om at få mest muligt ud af undervisningen. Det er ikke særligt sundt for undervisningen«, lyder det fra partiets uddannelses- og undervisningsordfører, Jacob Mark.

LÆS OGSÅElever: Vi er ved at knække

Han tror ikke på, at det vil gøre undervisningen slappere og fjerne elevernes motivation, hvis de ikke har karakterne til at holde dem til ilden.

»Tvært imod. I stedet for at have et evigt fokus på karakterer, vil læringssamtalerne gøre dem skarpere på, hvad de skal udvikle sig på, og det tror jeg vil hjælpe mere«, siger han.

»Selfie-kultur« er ikke pædagogisk problem

Liberal Alliances Merete Riisager giver til gengæld ikke meget for påstanden om, at karakterer og indlæring ikke nødvendigvis følges ad.

»Det mener jeg, er noget komplet vrøvl, for det er ikke muligt at gå gennem gymnasiet og få høje karakterer hele vejen igennem uden at have lært noget. Man kan ikke undgå at lære noget, hvis man stræber efter en god karakter«,

Hun mener, at præstationspresset er en del af en bredere funderet ungdomskultur, og derfor har det ikke hjemme i diskussionen om, hvordan gymnasiet skal indrettes.

»Det, jeg mener, at eleverne taler om her, er, hvad jeg vil kalde en selfie-kultur, hvor det er vigtigt, hvordan man bliver set, og at man ikke taber ansigt. Det siger man så er et pædagogisk problem. Det er det ikke, det er et ungdomskultur-problem, at man er bange for at tabe ansigt, for den risiko er der altså, når man skal lære sig nyt, svært stof«, siger hun.

Redaktionen anbefaler

Her er karakterer erstattet af ugentlige samtaler med lærerne

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce