Annonce
Annonce
Uddannelse

Mere end hver anden kommune vil spare på skolerne i år

Det kan få væsentlige negative konsekvenser for folkeskolen og medvirke til, at både lærere og forældre søger over i de private skoler«.

Annonce

55 kommuner har i deres budget for 2016 et fald i udgiften til folkeskolerne sammenlignet med 2015. 27 har stigende udgifter til folkeskolen, og 13 bruger samme beløb som sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Kommunernes Landsforening har bekræftet overfor Politiken. Tre kommuner er ikke medregnet.

Samlet set budgettere kommunerne med knap 290 millioner kroner mindre på folkeskolen inklusive specialskoler, når beløbet er korrigeret for faldende børnetal. At nogle kommuner nu vil spare på folkeskolen er problematisk, siger Per Fibæk Laursen, der er professor ved DPU, Aarhus Universitet. Også selv om der kun er tale om et fald på knap én procent i forhold til 2015.

LÆS OGSÅ Sådan ser karaktererne ud på dit barns skole

»På grund af folkeskolereformen, ville det have givet mere mening at investere i folkeskolen nu. Mange nye ting er i gang, blandt andet understøttende undervisning, der skal give en mere varieret skoledag. Det er ting, der kræver investering«, siger han og tilføjer, at besparelserne risikerer at sætte en dårlig spiral i gang ude hos lærerne:

»Det bekymrende er, hvis lærerne i stigende grad føler sig dårligt behandlet af kommunerne. Det kan få væsentlige negative konsekvenser for folkeskolen og medvirke til, at både lærere og forældre søger over i de private skoler«.

Udgifter er faldet løbende

Besparelserne kommer i halen på, at udgifterne til folkeskoleeleverne er faldet de senere år. En undersøgelse fra 2014, som BDO Consulting (tidligere Kommunernes Revision) stod bag viser, at mens kommunerne i 2002 brugte 58.313 kroner per elev i almenundervisningen, var beløbet faldet med knap 13 procent til 51.009 kroner i 2013. Ser man på både almindelige folkeskoler og specialskoler, er udgifterne faldet med sammenlagt 7 procent fra 2002 til 2013.

LÆS OGSÅSkoler skærer dybt næste år

At over halvdelen af kommunerne nu igen budgetterer med faldende udgifter til folkeskolen er »ikke overraskende«, fortæller Kurt Houlberg, der blandt andet forsker i kommunernes økonomiske vilkår ved Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Kommunerne er i øjeblikket pressede af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som de er underlagt af staten, hvor de skal finde en procent af de samlede kommunale udgifter, forklarer han.

»I den øvelse er det ikke sandsynligt, at man vil kunne finde så store beløb uden også at have folkeskolen inde over«, siger han og påpeger, at kommunerne gennem de senere år allerede har reduceret i udgifterne og »forsøgt at gøre det på en måde, så de får det samme eller mere ud af ressourcerne«.

»Så de udgiftsreduktioner, der er lagt op til her, kommer oveni at der har været gennemført besparelser i de fleste kommuner på skoleområdet igennem en længere årrække. I forhold til effektiviseringsfrugter, må man antage, at de mest lavthængende allerede er plukket på et tidligere tidspunkt«, siger Kurt Houlberg.

KL-formand: Sparekrav presser kommuner

Ifølge Anna Mee Allerslev (R), der er formand for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg, er faldende børnetal en del af forklaringen på, hvorfor 55 kommuner budgetterer med færre penge til folkeskolen i år. Tre fjerdedele af de 55 kommuner har nemlig også har faldende børnetal, blandt andet Herlev. Modsat bruger eksempelvis Allerød 6,5 procent mindre på folkeskolen i 2016 sammenlignet med 2015, men samtidig med at antallet af børn i kommunen stiger.

Nogle af kommunerne har altså foretaget »rigtige besparelser«, erkender formand i KL Anna Mee Allerslev (R).

»Blandt andet som følge af regeringens omprioriteringsbidrag. Det kommer til at gå ud over børnene og skolerne, og derfor er jeg meget negativt indstillet overfor det«, siger hun.

Anna Mee Allerslev tilføjer, at også den stigende andel elever i privatskolerne betyder, at der kommer færre elever i folkeskolen, hvilket også er en del af forklaringen på faldet i udgifterne til folkeskolen.

I Allerød: Ikke plads til udvikling

Besparelsen i Allerød er også ifølge formand for kommunens Børne- og Skoleudvalget, Miki Dam Larsen (S), en konsekvens af omprioriteringsbidraget.

»Skoleområdet er sammen med ældre området en af de alle største budgetposter. Og når vi har kniven for struben, har vi prioriteret, at anstændigheden for de ældre beholdes, og så må vi i stedet holde igen på skoleområdet«, siger Miki Larsen.

Han erkender, at besparelserne vil få konsekvenser for eleverne, når økonomien bliver så stram.

»Al det, man under en hat kan kalde udvikling, og det som rykker en skole, det er der ikke plads til«, siger han og tilføjer:

»Jeg er enormt frustreret over, at vi godt ved, at det er en god idé at åbne skolen op over for omverdenen. Vi ved godt, det gavner børnene at få nogle alsidige oplevelser at få nogle særlige læseløft, men alle de ting kræver, at der er et overskud, og det er den slags ting, der ikke er overskud til nu«.

I Skolelederforeningen siger formanden Claus Hjortdal, at der ikke er en sammenhæng mellem de »meget høje ambitioner«, som politikerne har til folkeskolen, de flere undervisningstimer, som eleverne har fået med skolereformen - og besparelserne.

»Vi noterer os, at der er kommuner, der investerer og nogle, der sparer. Vi er selvfølgelig glade for, at der er nogle, der investerer, men besparelserne er bekymrende, fordi det eneste sted, hvor der reelt er besparelser at hente er på lønkroner, fordi mange af de ting, der ellers er at spare på er fastsat i centrale rammer. Det betyder, at man fyrer en lærer eller en pædagog eller to, og så får dem, der er tilbage til at undervise mere. I forvejen har de så travlt, at man ikke forstår det«, siger han.

Bondo frygter lærerflugt

Lærerformand Anders Bondo Christensen kunne ikke være mere enig. At kommunerne samlet set sparer på folkeskolen i år skal ses ind i en større sammenhæng, mener han.

»Hvis de her tal var kommet efter, at man havde investeret i folkeskolen, ville det ikke være så dramatisk. Men fra 2009 til 2014, nedlagde man 13 procent af lærerstillingerne og havde massive besparelser i folkeskolen. Bagefter indførste man skolereformen med langt flere undervisningstimer uden at tilføre flere midler. Når man ser tallene i det perspektiv, er det helt håbløst«, siger Bondo, der er bekymret for, at lærere fremover vil sige op som en konsekvens af besparelserne. Og så selv om 27 af kommunerne faktisk tilfører flere penge til folkeskolen, heriblandt Rødovre, der tilfører folkeskolen 6,8 procent flere midler trods færre børn.

»Der allerede nu lærere, der siger op, fordi de ikke føler, de kan levere den undervisning, de føler, de er forpligtet til med spændende undervisning og besøg ude i erhvervslivet. Jeg frygter, at den lærerafgang nu bliver større«.

Hold musen over de enkelte kommuner på kortet for at se, om udgifterne til folkeskolen er steget eller skåret.

Redaktionen anbefaler

Sådan ser karaktererne ud på dit barns skole

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce