Annonce
Annonce
Uddannelse

Der er lang kø foran de studerendes lommer

Analyse. Fremtidens studerende risikerer at få mindre i SU. Spørgsmålet er, om pengene vil blive brugt til bedre uddannelse eller til skattelettelser? Mød tre aktører, der gerne vil have snablen i de unges lommer.

Spørger man Venstrefolk om SU, får man for tiden enten ingen svar eller meget undvigende svar

Regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre statens uddannelsesstøtte.

Sådan lyder det fra Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen. Læg mærke til ordet aktuelle. Det kan de studerende vælge at tolke beroligende eller ildevarslende. Hvis jeg var studerende, ville jeg vælge det sidste. For der har samlet sig en kø af magtfulde og indflydelsesrige aktører, som gerne vil have fat i nogle af de penge, som studerende i dag lever af. Derfor kan planer om at ændre på uddannelsesstøtten hurtigt blive meget aktuelle.

Tre af aktørerne er 1. Rektorer på de videregående uddannelser, 2. Christiansborgpolitikere i og udenfor regeringen og 3. Embedsmænd i Finansministeriet. Lad os se på dem hver for sig og på den indflydelse, de har på det videre forløb.

1. Sultne rektorer

Formanden for Danske Professionshøjskoler og rektor på VIA University College, Harald Mikkelsen, har netop meldt det ud, som mange rektorer længe har hvisket. »Vi opretholder et forsørgelsessystem på et højt niveau, men vi uddanner de studerende dårligere og dårligere«.

LÆS OGSÅRektorer vil selv have en del af SU'en - studerende må låne lidt mere

Det er jo ikke fordi, at rektorer ikke under de studerende hver en krone, de får til pastaskruer og leverpostej. Men når uddannelsesstøtten udgør 15,2 milliarder kroner om året og uddannelsesinstitutionerne til sammen får 15,4 milliarder kroner, så tipper balancen, som de ser det.

Problemet er naturligvis skærpet af seneste finanslovs grønthøsterbesparelser, som hvert år frem til 2019 skærer to procent af bevillingerne til uddannelse. Rektorerne er simpelthen sultne og ser for sig, at noget af uddannelsestøtten kunne gøres til lån. En del af de lånte penge skal ikke betales tilbage, hvis de gennemfører uddannelsen til tiden. Resten af lånet skal betales af egen lomme, når de som færdige kandidater bruger uddannelsen og tjener penge. Modellen er inspireret af Danmarks olierige naboland, Norge, som lavede et lignende system i 2002.

»Hvis jeg fik valget mellem en halvslatten uddannelse med høj SU-dækning eller en lav dækning, men en væsentligt bedre uddannelse, ved jeg godt, hvad jeg ville vælge«, som Harald Mikkelsen udtrykker det.

Rektorernes synspunkt deles af blandt andre tænketanken DEA, som har rejst samme debat. Professionshøjskolerne ønsker med denne udmelding at råbe Christiansborgpolitikerne op. Uddannelserne ser nemlig sig selv som økonomisk udsultede og »halvslatne« og bestemt ikke »kornfede«, som uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) hævdede i denne avis, da uddannelsesbesparelserne på finansloven blev omtalt første gang.

2. Politikere på skattejagt

Rektorernes udmelding skyldes også forlydender om, at uddannelsesstøtten er en del af politikernes skattejagt - altså jagt på områder, som kan finansiere de skattelettelser, som regeringen har stillet vælgerne og støttepartiet Liberal Alliance i udsigt. Rektorerne vil kæmpe for, at pengene til uddannelsesstøtte bruges på bedre uddannelse og ikke forsvinder andre steder hen i kampen om samfundets ressourcer. Det er også i det lys, at Danske Professionshøjskolers udmelding skal ses.

Spørger man Venstrefolk om SU, får man for tiden enten ingen svar eller meget undvigende svar. Men alle erkender, at øvelsen med at finde penge til skattelettelser gået fra svær til næsten umulig og at alt kan komme i spil.

Blandt de øvrige partier vil Liberal Alliance gerne sikre, at studerende kan tjene flere penge selv, uden at SU’en beskæres, og så vil partiet fjerne det ekstra år med studiestøtte - det år, som kaldes fjumreåret af dem, som ser en interesse i at fremstille danske studerende som forkælede.

Men fraset Liberal Alliance er politikere fra alle sider af salen forsigtige, når det gælder uddannelsesstøtten. Forløbet forud for fremdriftsreformen og beskæringen af SU til hjemmeboende gav den tidligere regering en del blå mærker. Ikke mindst de tidlige planer om at beskære eller fjerne det ekstra års SU fik det radikale bagland til at protestere voldsomt. Så det er ikke så underligt, at meldingen fra regeringen nu er, at den ingen aktuelle planer har om at ændre SU’en. Det er minefyldt farvand.

LÆS OGSÅStuderende om ændret SU: Lån og gæld skræmmer

3. Embedsmænds årlange kamp

I forhold til indflydelse på uddannelsespolitikken blegner såvel rektorer som de fleste politikere i forhold til Finansministeriet, der af mange ses som den virkelige magthaver. Her har der længe været et kritisk syn på uddannelsesstøtten og på de øvrige udgifter til uddannelsessektoren. Faktisk siden rapporten ’Kvalitet i uddannelserne’ udkom i slutningen af sidste årtusinde. Embedsmændene har set med bekymring på, hvordan rekordmange studerende år for år starter på lange uddannelser. De koster statskassen dyrt år ud i fremtiden, fordi uddannelserne skal have taxametre, og de studerende skal have uddannelsesstøtte. Der er de direkte omkostninger og omkostninger forbundet med, at danske studerende starter sent og stadig er længe undervejs i studierne. De er derfor længere tid om at gå fra at være skattenydere til at blive skatteydere.

Embedsfolkene har med en borgerlig mindretalsregering vejret morgenluft. For det er ikke svært at finde højrefløjsøkonomer, som ryster på hovedet af at regeringen skærer i forskning og uddannelse og samtidig friholder en overførselsindkomst som uddannelsesstøtte.

Med så magtfuld en kø foran de studerenderes lommer, er det ikke spørgsmål om hvorvidt, men hvornår der bliver skåret i uddannelsesstøtten? Og hvad pengene skal bruges til.

Redaktionen anbefaler

Analyse: De kornfede institutioner er pist væk

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce