Til midnat får 65.165 personer tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse.
Det er to procent - eller 1.275 personer - færre end sidste år, og dermed er en årelang tradition for et stærkt stigende studieoptag brudt. Ikke siden 2008 har der været et fald i antallet af unge, der får tilbudt en studieplads.
Færre nye studerende bekymrer dog ikke uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).
»Vi har set en enorm stigning over de sidste flere år i antallet af optagne, og på et eller andet tidspunkt - som konsekvens af de økonomiske midler, der er stillet til rådighed, og den diskussion, der er om kvaliteten på uddannelsesinstitutionerne - så måtte det stoppe«, siger han.
»Det er ikke noget, man bør være bekymret over. Tværtimod bør man glæde sig over, at det virker som om, de unge fokuserer på, hvor de egentlig kan komme i arbejde bagefter«, siger han med henvisning til, at blandt andre IT- og ingeniøruddannelserne optager flere nye studerende sammenlignet med sidste år.
Til gengæld går de humanistiske og kunstneriske universitetsuddannelser tilbage i antallet af optagne.
21.395 får afslag
I alt har 91.539 personer ansøgt om en studieplads i år.
21.395 personer får til midnat et afslag og besked om, at de ikke er optaget på nogen af de uddannelser, de har søgt ind på. Det svarer til 23 procent, og det er to procentpoint færre end sidste år.
Tallet dækker både over dem, der ikke har haft høje nok karakterer, og dem, der ikke lever op til den enkelte uddannelses adgangskrav.
Differencen mellem antallet af optagne og afviste dækker over dem, der er blevet tilbudt en standbyplads.
Sarah drømmer om at lave teater, men har søgt otte uddannelserIfølge Søren Pind skal fokus nu være på kvaliteten på de videregående uddannelser.
»Jeg havde næsten forudskikket, da jeg tiltrådte, at jeg ikke ville være den minister i en lang række, som stod med hænderne oppe, hvis man endnu engang så, at endnu flere var blevet puttet ind i i forvejen stopfyldte institutioner«, siger han.
Han har dog ikke konkrete planer om at forsøge at sænke optaget yderligere.
»Det er ikke en ambition, at vi skal have sænket væsentligt antallet af folk, der tager en uddannelse Det er ikke min intention. Men at det flader ud, og at vi nu skal have en diskussion om kvalitet, det har været meget nødvendigt. Og det kan også være, at der er for mange, der kommer ind på universiteterne. Det kan man ikke afvise, så må man forskubbe det lidt rundt i sektoren«.
Det er universiteternes bacheloruddannelser, der står for 44 procent og dermed den største del af optaget.
Professionshøjskolerne optager 40 procent af de nye studerende, mens erhvervsakademierne optager 16 procent.
Erhvervsakademier falder mest
Når færre nye studerende i år er blevet optaget, er det især erhvervsakademierne, der går tilbage. De byder syv procent færre nye studerende velkommen.
Det hænger, ifølge Pind, sammen med en politisk beslutning om at begrænse antallet af studerende på de engelsksprogede uddannelser på især erhvervsakademier. Begrundelsen var, at uddannelserne har mange udenlandske studerende, der forlader landet, når de har fået deres eksamensbevis.
Uoverskueligt og unødvendigt: Kommende studerende kan vælge mellem 880 uddannelserFaldet på universiteternes bacheloruddannelser lyder på to procent, mens optaget på professionshøjskolerne ligger på samme niveau som sidste år.
Til midnat får alle ansøgere svar på, om de er blevet optaget på en af de uddannelser, de har søgt ind på.
fortsæt med at læse
