Alle møder i det ene af de to spor ved FN’s klimaforhandlinger i Barcelona blev tirsdag blokeret af de afrikanske lande.

De forlangte, at de rige lande tilbyder at skære mere i deres udledning af drivhusgasser i 2020 end det, de hidtil har tilbudt. Ellers ville de ikke forhandle videre.

»Vi kan allerede mærke virkningen af klimaændringerne i form af tørke og oversvømmelser. For fattige lande som os er det svært at håndtere. Vi appellerer til de rige lande om at gå i spidsen og lægge tal på bordet«, sagde den kenyanske klimaforhandler Grace Akumu.

Ngo'erne forstår Afrikas holdning
Ifølge FN’s Klimapanel skal industrilandene sænke deres CO2-udledning med 25-40 procent i 2020 i forhold til 1990, hvis man skal undgå, at klimaændringerne løber løbsk. Ifølge beregninger fra gruppen af små østater løber de rige landes udspil indtil videre kun op i 11-17 procent. Heri indgår USA, selv om den amerikanske klimalov endnu ikke er vedtaget.

Afrika mener, at de rige lande skal skære med 40 procent i 2020.

Ngo’erne udtrykte stor forståelse for Afrikas holdning.

»Det er udtryk for en stærk frustration, som er helt forståelig. Vi mangler tal fra flere lande, og det, der er kommet, er utilstrækkeligt«, siger WWF, Verdensnaturfonden, Internationals klimachef, Kim Carstensen.

Blokerede møder genoptages
Efter hektisk mødeaktivitet, blandt andet et to timer langt møde mellem EU’s svenske formandskab og repræsentanter for de afrikanske lande, lykkedes det at finde en løsning. Den indebærer, at en del af de blokerede møder genoptages i dag.

Men Pa Ousman Jarju fra Gambia understregede på vegne af Afrikagruppen i aftes, at gruppen ved møderne i dag ønsker at få oplyst, hvor stor en del af de lovede CO2-reduktioner de rige lande vil gennemføre hos sig selv, og hvor stor en del de regner med at købe sig til i form af klimaprojekter og skovbevarelse i fattige lande.

»Hvis det slår fejl i morgen (i dag, red.), har vi intet andet valg end at suspendere møderne igen«, sagde Gabons repræsentant ved et plenarmøde.

Uenighed om Kyotoaftalens fremtid
På et pressemøde tidligere på dagen talte Afrikarepræsentanter om, at de ikke vil give de rige lande en blankocheck ved at aftale regler for klimaprojekter og skovbevarelse, når tilbuddet om det egentlige – en nedskæring af de rige landes CO2-udledninger – er så dårligt.

Bag striden lurer uenigheden om Kyotoaftalens fremtid. Om den bliver en del af en ny klimaaftale eller ikke.

Afrika frygter, at de rige lande er ved at løbe fra løfterne om en juridisk forpligtende klimaaftale, et synspunkt, der i går fik stærk opbakning af Kina og hele G77-gruppen, som omfatter i alt 140 lande.

Rystet over Danmark
»Vi er virkelig rystede over den danske statsministers udtalelser om, at man går efter en politisk aftale i København. Vi ønsker en juridisk bindende aftale«, siger Pa Ousman Jarju.

Den danske regering har gjort klart, at man ikke regner med at kunne nå at blive færdig med en juridisk bindende aftale i København. Den må udarbejdes bagefter.

LÆS ARTIKEL Connie Hedegaard presser Obama

Men udviklingslandene og ngo’erne er bange for, at det så bliver ved den politiske aftale. Miljøorganisationerne udnævnte af samme grund i mandags Danmark til ’dagens fossil’ – en titel, der under klimaforhandlinger daglig tildeles lande, der er særlig bagstræberiske.

De er bekymrede over, at de rige lande går efter at lade én fælles klimaaftale afløse Kyotoaftalen. Årsagen er, at USA ikke er med i aftalen, ligesom den heller ikke giver udviklingslandene klimaforpligtelser.

Forsøgte at berolige afrikanerne
De rige landes nuværende forpligtelser under Kyotoaftalen udløber i 2012. G77 og ngo’erne ønsker, at man vedtager en ny forpligtelsesperiode under Kyoto, fordi denne aftale allerede er juridisk bindende. Og at USA og udviklingslandene hægtes på i en anden aftale.

FOUKS Få overblikket over klimaforandringer og forhandlinger

EU’s svenske formandskab forsøgte i går at berolige afrikanerne.

»Vi går efter en ny forpligtelsesperiode«, sagde den svenske klimaforhandler Anders Turesson. Han fastholdt dog, at EU stadig ønsker én aftale, men at den skal bygge på Kyotoaftalen.

G77 fremhævede på sit pressemøde, at mange udviklingslande er indstillet på at gøre en indsats for at bremse stigningen i deres udledning af drivhusgasser.

Klimaændinger skal hindres i at løbe løbsk
Ifølge meldingerne fra FN’s Klimapanel skal de store udviklingslande kappe 15-20 procent af væksten i deres udledninger frem til 2020 for at nå målet om at forhindre klimaændringerne i at løbe løbsk.

Flere af dem er langt fremme med planer i den retning, selv om de endnu ikke har fremlagt dem officielt i klimaforhandlingerne.

»Kinas udmeldinger om, at man vil øge energieffektiviteten og så videre vil sandsynligvis betyde, at landet kommer ind under 15-20-procents målet«, sagde Ailun Yang fra Greenpeace Kina på et pressemøde i mandags.

Kinas indsats fremhæves også af Det Internationale Energiagentur, IEA, og FN’s klimachef, Yvo de Boer. »Kina er nok allerede i dag global leder, når det gælder om at begrænse udledningen af drivhusgasser. Vi mangler lignende handling i industrilandene«, sagde han.

Også lande som Brasilien, Indonesien og Mexico har bebudet eller fremlagt ret ambitiøse strategier for at bremse væksten i deres udledninger.