Med erhvervelsen af et maleri af den verdensberømte, eftertragtede og svimlende dyre amerikanske popkunstner Robert Rauschenberg har ARoS i Århus fået et ønske opfyldt, som alle ordentlige kunstmuseer går og drømmer om. Nyerhvervelsen er det næsten fem meter brede Catch (Urban Bourbon) fra 1993, som dog ikke bør være helt nyt for museets stampublikum. For siden åbningen i april 2004 har det af Galleri Faurschou været deponeret på ARoS. Her har det hængt i afdelingen for moderne kunst og ventet på enten en køber eller en giver. Nu tilhører det den faste samling, og det er museumsdirektør Jens Erik Sørensen glad for. Allerede i 2000 undersøgte han mulighederne for at erhverve billedet. Først da den amerikanske kunstner fik forevist tegninger og fotografier af Århus' nye kunstmuseum, skal han være blevet svag i knæene og villig til at tale forretning. Uden Ny Carlsbergfondet ville dog selv Rauschenbergs gavmildhed ikke have været nok. Erhvervelsen er først og fremmest gjort mulig gennem den donation på 40 millioner kroner, fordelt over i alt ti år, som Ny Carlsbergfondet stillede til museets rådighed i 1996. Til kategorien af særligt tunge internationale erhvervelser hører bl.a. Ron Muecks kæmpestore 'Boy' og Bill Violas video-installation Five Angels for the Millennium. Ingen har grund til at sige Jens Erik Sørensen imod, når han udtaler, at Rauschenbergs billede er en enorm styrkelse af museets samling af popkunst: 'et afklaret værk der indeholder alle popkunstens kvaliteter med dens mangfoldighed af motiver og dens sprudlende farveholdning' lyder karakteristikken. 'Billedet har nære relationer til Eks-Skolen og 1960'ernes danske popkunst-værker, og samtidig har det med sit mål på 295 x 490 cm et format, der i størrelse og kvalitativt matcher vores store værker af Per Kirkeby. Samtidig er det et moderne, storladent eksempel på amerikansk maleri{rdquo} slutter direktøren. Prisen taler ingen om, men den må alt efter Rauschenbergs storsind ligge og svinge mellem 4 og 8 mio. kr. Eller mere. Robert Rauschenberg, som fylder firs den 22. otober i år, er en af de betydeligste nulevende popkunstnere. Som maler er han mest kendt for en særlig silketryk teknik, hvorved billeder fra aviser og diverse fotografier, også kunstnerens egne, kan overføres til lærredet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun var eddermanme noget af et skår«
-
»Der ringede jeg til mine fire mænd. Ham, jeg er gift med, min søn, min far og min statsminister«
-
Forsker: Vi bliver nødt til at få fjernet Trumps venner fra ejendomsmægler-branchen fra forhandlingsbordet
-
De fleste seere vil tabe kæben flere gange undervejs
-
Jeg sagde fra den aften. Det endte med at påvirke min relation til alle, der deltog i festen
-
Børnevælde er blevet normalen i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Michael Booth
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Katrine Eeg







