Når danske børn er halvandet år gamle, råder de i gennemsnit over 80 ord, mens jævnaldrende i Sverige har et ordforråd, der er næsten dobbelt så stort.

For danske børn er væsentligt langsommere end deres små kolleger i andre lande, når det gælder om at opbygge et ordforråd.

Det skyldes de mange vokallyde i dansk, som gør det svært for småbørn at afkode en struktur i det, der kommer ud af munden på de voksne, viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitets Center for Børnesprog.

NY KAMPAGNEForældre skal læse højt for deres børn

Af de otte sprog, forskerne har undersøgt, er dansk det mest vokalrige, forklarer Dorthe Bleses, der er leder af Center for Børnesprog.

Og danske børn er også de langsomste til at tilegne sig et ordforråd, mens kroatiske børn, der har meget få vokaler og mange konsonanter, er undersøgelsens hurtigste.

Bagefter med bøjningerne
Danske børns vanskeligheder fortsætter, når de bliver ældre og skal tilegne sig en ny dimension af talesproget:

»Vi har for nylig sammenlignet norske, svenske, danske og islandske børns tilegnelse af datidsendelserne. Og det viser, at danske børn er massivt bagefter med bøjningerne helt op til otteårsalderen. Og det på trods af at dansk og norsk (bokmål) er fuldstændigt ens bøjningsmæssigt. Så hver gang du når et nyt stadie af din talesprogstilegnelse, vil du støde ind i, at lydkæden på dansk er nærig med de informationer, som barnet skal bruge«, siger Dorthe Bleses.

LÆS OGSÅDanske børn skal måske lære engelsk allerede i 1. klasse

Den nye undersøgelse viser, at udlændinge har en pointe, når de siger, at dansk er svært at lære og lyder ligesom halsbetændelse.

For resultaterne rokker ifølge Dorthe Bleses også ved den generelle forestilling om, at alle sprog er lige svære.

»Den forestilling udspringer af en idé om, at alle sprog har dimensioner, der er lette og svære, og at sådanne forskelle derfor udjævner sig. Men vores forskning viser, at det ikke er rigtigt. Et sprog kan være sværere end et andet, hvis adgangen til lydstrukturen er svært tilgængelig, som det er tilfældet med dansk«.

Dansk har 22 vokallyde
Dansk er formentlig det mest vokalrige sprog i verden. Det har 22 forskellige vokallyde og 17 konsonantlyde, mens eksempelvis kroatisk kun har syv vokallyde og 23 konsonantlyde.

Når dansk har flere vokallyde, end der er vokaler i alfabetet, er det fordi, vi også har rigtig mange såkaldte halvvokaler.

Tegning:  Mette Dreyer For eksempel ’j’ i ’tøj’, der udtales som ’i’, og ’v’ i ’hav’ der udtales som ’u’. Halvvokaler findes i mange sprog, men også dem har dansk flest af blandt de otte undersøgte sprog.

Stavelse på ni forskellige måder
Børn bruger deres talesprog som udgangspunkt for at tilegne sig skriftsproget.

Så derfor kan de mange vokaler også være en af årsagerne til, at danske børn i begynderlæsningen klarer sig halvskidt i internationale læseundersøgelser.

»Vi ved, at der er en meget tæt sammenhæng mellem talesprog og senere læsefærdigheder. Et rigt talesprog gør det nemmere at lære at læse. Og at kunne høre forskel på lyde betyder ikke bare noget for, hvor god du bliver i starten til at forbinde lyd og bogstav, det har også betydning senere for læseforståelsen. Og her er dansk igen en udfordring på grund af den store afstand mellem den måde, vi udtaler og skriver ord på«, siger hun.

Dorthe Bleses har på et tidspunkt selv lavet en mindre undersøgelse af stavning blandt 10-11-årige børn, som først skulle fortælle en historie og siden skrive den ned.

Og ligesom danske børn har mange måder at udtale endelsen -ede på, så havde de lige så mange bud på, hvordan man stavede til den.

»På grund af det lydlige, kan endelsen -ede udtales på rigtig mange måder. Hvis du er fynbo kan den faktisk udtales på ni forskellige måder. På fynsk er det helt almindeligt at udtale ’spillede’ med et hård d i endelsen og uden den sidste vokal, og i overensstemmelse med det så vi blandt andet ordet stavet ’spillet’. Nogle af børnene i undersøgelsen brugte seks forskellige udtaleformer og stavede det på lige så mange forskellige måder«.

Målrettet arbejde i børnehaven
Ifølge Dorthe Bleses giver den nye undersøgelse anledning til at overveje, om man skal arbejde mere målrettet med sprogets lydside i børnehaven.

Også for at hjælpe børn, der har svært ved at lære at tale, og tosprogede børn, der skal lære dansk.

LÆS OGSÅNu er 'sgu' ikke længere et bandeord

»Det er vigtigt, at man er opmærksom og leger med det lydlige i for eksempel rim og remser, fordi det påvirker læsningen senere«.

»Men først og fremmest kan det her forskningsmæssigt være med til at skabe en helt ny opmærksomhed på, hvad det er, der driver tilegnelsen af sprog hos småbørn«, siger Dorthe Bleses.