Den myteomspundne katolske organisation Opus Dei opfordrer folkene bag filmatiseringen af 'Da Vinci-mysteriet' til at tage hensyn til religiøse følelser. »Vi håber, producenterne vil undlade at støde katolikker i den nye film«, siger Manuel Sanchez, der er talsmand for organisationens afdeling i Rom, til Politiken. Filmen ventes frigivet 19. maj og har Tom Hanks i hovedrollen. Pas på intolerancen Appellen er særlig vigtig i lyset af den anspændte situation efter Muhammedtegningerne, mener Sanchez. »Alle har bemærket de smertefulde konsekvenser af intolerance«, siger han. Opus Dei kan ikke kende sig selv fra fremstillingen i Dan Browns bestsellerroman, hvor organisationen beskrives som morderisk og voldelig. Opus Deis medlemmer ser sig selv som hengivne kristne, der udlever de kristne værdier i deres daglige liv, herunder arbejdslivet. Sårede katolikker Men Sanchez understreger, at appellen til filmfolkene ikke er af hensyn til Opus Dei, men til katolikker generelt. Bogen har, siger Opus Dei, såret mange katolikker, fordi den savner respekt. Men Opus Dei har ingen intentioner om at boykotte filmen eller fremprovokere sammenstød. »Vi vil fortsætte med at reagere i en åben, rolig og konstruktiv ånd«, hedder det i en erklæring fra organisationen. Organisation vil dræbe I Dan Browns roman, som filmen med Tom Hanks i hovedrollen bygger på, fremstilles teorien om, at Jesus var gift med Maria Magdalene, hvilket den katolske kirke holder skjult. I bogen har Opus Dei rollen som den organisation, der er villig til at dræbe for at holde på hemmeligheden. Opus Dei opfordrer filmproducenten Sony Pictures til at yde et bidrag til »fred og harmoni« mellem forskellige kulturer og religioner. »Sony Pictures kan demonstrere, at ytringsfrihed og respekt for tro kan gå hånd i hånd, og at respekt er et frit valg, som kommer af følsomhed og ikke en konsekvens af censur eller trusler«, hedder det i erklæringen fra Opus Dei.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun var eddermanme noget af et skår«
-
»Der ringede jeg til mine fire mænd. Ham, jeg er gift med, min søn, min far og min statsminister«
-
Forsker: Vi bliver nødt til at få fjernet Trumps venner fra ejendomsmægler-branchen fra forhandlingsbordet
-
De fleste seere vil tabe kæben flere gange undervejs
-
Jeg sagde fra den aften. Det endte med at påvirke min relation til alle, der deltog i festen
-
Børnevælde er blevet normalen i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Michael Booth
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Katrine Eeg







