Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 7. sep. 2011 KL. 18.01

Konservativ kulturordfører: »Jeg synes ikke, DR skal lave 'X Factor'«

Rasmus Jarlov, kulturordfører for de konservative, giver kulturen sit besyv med.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hvad synes du om den måde, vi støtter kultur på?

»Helt grundlæggende bryder jeg mig faktisk ikke om kulturstøtte. Jeg så gerne, at man kunne undvære det. At man eksempelvis skal tage 1.300 kr. fra en anden person i skat for at give det til en, der går i Den Kgl. Ballet, er som udgangspunkt forkert. Men det er en gevinst, at vi har Det Kgl. Teater som en kulturbærende institution. Og Danmark er for lille et land til, at vi kan have en mangfoldighed i kultur på rent kommerciel basis. Derfor er vi nødt til at give noget kulturstøtte«.

Er »noget kulturstøtte« så mindre, end vi giver nu?

»Grundlæggende ligger det på et fornuftigt niveau. Det er ikke sådan, at kunstnerne generelt tjener styrtende med penge. Men dansk kultur – film, musik og bøger – klarer sig fremragende. Så vi har haft en succesrig kulturpolitik de seneste ti år, hvor næsten alle områder har blomstret og klaret sig godt, uden at vi har forøget bevillingerne«.

Der står ’Lavere skat’ på dine valgplakater. Så der skal skæres, men ikke i kultur?

»Jeg mener nu godt, at man kan skære nogle steder. Jeg så gerne, at Danmarks Radio havde mindre budget. Jeg synes ikke, DR skal lave ’X Factor’ og andre store kommercielle programmer, som lige så godt kan køre på TV3, hvor folk kan se det og betale for det«.

Hvorfor skal netop DR spare?

»DR får 3 milliarder om året. Nummer to er Det Kgl. Teater, som får en halv milliard. Så der er ret langt ned til nummer to. Jeg synes godt, man kunne skære ned på eksempelvis nogle underholdningsprogrammer«.

Hvordan skal balancen så være mellem elite og det folkelige?

»Som konservative har vi aldrig været bange at sige, at der skal være en elite. Vi har heller ikke været bange for at sige, at det medfører, at nogle kunstnere vil tjene mere end andre. At der er nogle, der bliver store forfattere og stjerner på Det Kgl. Teater. Blandt mine kulturting har jeg selv valgt Anders Matthesen, som er et fyrtårn inden for sin gren af dansk kultur«.

Anders Matthesen er kulturelite?

»Helt klart. Han har været med til at bygge dansk stand-up op fra noget ikke ret stort til en ganske betydelig gren inden for dansk kultur i dag. Han er inspiration for andre komikere«.

LÆS OGSÅFarvel til hvert fjerde pund: Britiske kulturbesparelser rammer dybt

Stand-uppere får jo så ikke noget videre i kulturstøtte?

»Nej, og det viser også meget godt, at det ikke altid handler om penge. Der har været en rolle for stand-up at spille, og så har stand-up fundet den rolle og udfyldt den. Det er netop det, kulturen skal. Vi skal ikke selv sidde og bestemme politisk, at der er brug for kultur på et bestemt område. Og markedet er bedre til at få ting til at blive skabt og forsvinde igen, når der ikke er brug for dem. Men vi kan som sagt desværre ikke alene bruge markedsmekanismer og må også støtte«.

LÆS OGSÅForfatter: Litteraturstøtten er et løft til Den Danske Sprogbank

Risikerer man ikke at miste opbakning til kunststøtte ved at vægte eliten?

»Det gør vi ikke alene. Vi vægter også talenterne«.

Men når I for eksempel giver meget store beløb til Det Kgl. Teater og støtter ballet og opera massivt?

»Man skal i hvert fald passe på, at det ikke bliver for luksuriøst, og holde rigtig godt snor i pengene. I vinter havde vi diskussioner med Det Kgl. Teater om deres økonomistyring, hvor de kom og bad om flere penge, fordi de havde brændt dem af på nogle projekter, som ikke var lykkedes. Der skal de være klar over, at de selvfølgelig har ansvar for deres egen økonomi, og at der ikke er uendelige midler«.

Men Det Kgl. Teater og Nationalmuseet er jo i problemer nu. Hvad er det politiske svar på det?

»At de må klare sig inden for den ramme, de har fået udstukket. Ligesom alle andre offentlige institutioner skal de overholde deres budget og drive deres økonomi professionelt. De kan ikke få flere penge, for der er ikke flere at give dem«.

De skal heller ikke have færre?

»Nej, de har fået lidt færre i de senere år, men ligger stadig på et højt niveau«.

LÆS OGSÅVenstres kulturordfører: »Vi har djøficeret tingene«

Andre borgerlige regeringer i Europa har sparet massivt på kultur. Hvorfor går I på den anden side ikke den vej?

»Det ville ikke rykke noget på de store offentlige budgetter, hvor kulturen udgør en meget lille andel. Og vi synes, at kultur er vigtigt«.

Hvorfor handler ingen af dine mærkesager i valgkampen så om kultur?

»Fordi jeg er hele Københavns folketingsmedlem, så slagsnumrene er ikke kultur. Men jeg skriver meget om dansk kultur på min hjemmeside – ikke så meget om kunststøtte – men at vi skal have et land, der ikke bare er en forretning, men et fædreland og et kulturelt fællesskab. Man skal passe meget på, at man ikke indsnævrer debatten til at handle om kunststøtteordninger«.

Da Brian Mikkelsen trådte til som kulturminister, lancerede han en kulturkamp. Hvor ligger den nu?

»Brian gjorde en meget stor forskel. Den kulturkanon, han lavede, har skabt mode. Og han fik virkelig sat den konservative dagsorden, at det er o.k. at sige, at noget kultur er vigtigere end andet«.

Hvad vil du selv gøre politisk?

»Vi har ikke berøringsangst over for at sige, at vi gerne vil have, at folk i Danmark kender noget til dansk kultur og historie, så man ved, hvilket land vi er i. Jeg glæder mig blandt andet til den dramaserie, som DR er ved at lave om 1864«.

Den har DR jo så fået endnu flere penge til?

»Ja, men der mener jeg så til gengæld, det er fremragende, at man bruger DR til noget, der virkelig betyder noget og binder os sammen. Et drama om vores historie giver rigtig meget for licenspengene«.

En kulturkamp giver vel også fronter?

»Det har bare været meget nødvendigt at tage et opgør med ligegyldigheden i dansk kultur, hvor man ikke måtte sige, at noget var bedre end andet«.

LÆS OGSÅFagforeninger kræver opgør med kulturstøtte til eliten

Hvem skal så bestemme, hvad der er bedre end andet?

»Ikke politikerne. Vores kulturpolitik bygger på, at vi har kunststøtteudvalg med faglig ekspertise. Så vi har uddelegeret det, men selvfølgelig laver vi prioriteringer. Og vores prioritering er, at der skal være den rigtige balance mellem talentudvikling og elite. Og der skal være en mangfoldighed i kultur«.

LÆS OGSÅDen offentlige kulturstøtte går til eliten

Hvad betyder det nationale?

»Enormt meget. Kulturpolitikken er en af de vigtigste måder at sikre sammenhæng på. Kulturinstitutionerne spiller en stor rolle her«.

Burde I så ikke give 100 millioner mere til Nationalmuseet og færre penge til noget, som ikke er nationalt eller dansk?

»Jeg mener ikke, vi giver så meget til noget, der ikke er dansk. Vi vil jo gerne støtte dansk kultur«.

Men hvordan prioriterer man det nationale i kulturpolitikken?

»Vi skal ikke specielt støtte forfattere, der skriver positivt om Danmark, eksempelvis. Men det er vigtigt, at vi har selvstændig dansk kultur på alle hylder, så vi ikke bliver en kopi af alt muligt andet«.

Kan faren ikke være, når man tænker kulturens værdi på den måde, at den bliver nationalistisk?

»Det synes jeg ikke. Der er ikke noget nationalistisk i at ønske dansk musik, danske film, dansk ballet og så videre. Der ligger ikke noget politisk i det – kun at Danmark skal have en kulturrigdom«.

LÆS OGSÅProfessor: 'plejer' er død - nu skal kulturstøtten prioriteres

Hvor gode har I konservative været til at udnytte kulturen under VK-regeringen?

»Vi har ikke nogen intention om at udnytte kulturen. Vi har en plan om at tjene kulturen«.

Tjene den – eller tjene på den?

»Jeg synes ikke, det er et hovedsigte inden for kulturpolitik, at vi skal tjene eksportkroner til Danmark. Hvis det er meningen, skal det over i erhvervsstøtteordninger i stedet for Kulturministeriet. Det er en fin bivirkning, at kultur også genererer indtægter til at lave ny kultur for uden at belaste skatteyderne. Men det skal ikke være hovedformålet«.

LÆS OGSÅRød bloks vælgere er helt vilde med kulturstøtten

Det var da ellers et mantra for nogle år siden?

»Ja, men det er en dårlig undskyldning, fordi man ikke tør stå ved, at kultur i Danmark er en selvstændig værdi. Og generelt er jeg ikke tilhænger af planøkonomi, hvor man som politiker skal give støtte til bestemte erhverv, fordi man tror, at man kan vinde på det. Jeg går ind for kulturstøtte, fordi jeg ser kultur som en selvstændig værdi og har måttet erkende, at det ikke er al den kultur, vi vil have, som kan overleve på kommerciel basis«.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede