Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 25. nov. 2011 KL. 10.45

Bjørn Nørgaard træder ind i ny Christiania-bestyrelse

Fonden Fristaden Christianias første bestyrelse er skruet sammen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det bliver sat endnu en milepæl i aftalen om Christiania, når den nye bestyrelse for Fonden Christiania bliver præsenteret 28. november.

Blandt bestyrelsesmedlemmerne er billedhuggeren Bjørn Nørgaard, musikeren og økonomisk rådgiver Peter Ingemann og Christianis advokat Knud Foldschack.

LÆS ARTIKELChristianiaadvokat: Vi er alle sammen vindere

Bestyrelsesmedlemmerne er indstillet af Christiania og er tiltrådt af Klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R).

Staten og Christiania indgik 22. juni 2011 en aftale om gennemførsel af Christianialoven fra 2004, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Aftalen sikrer Christiania en fortsat udvikling som et grønt og bilfrit kvarter i København, hvor der er plads til at leve på en anden måde.

Fem christianitter indstillet
Blandt de øvrige bestyrelsesmedlemmer er indstillet tidligere formand for Etisk Råd, Peder Agger, lektor ved Kunstakademiet Merete Ahnfeldt-Mollerup og socialrådgiver Majbrit Berlau.

Blandt Christianias beboere er indstillet fem personer, som har en lang fortid i Fristaden. Det drejer sig om christianitterne Pia Bjørg Liljenbøl, Ulla Hulda Mader, Joram Suszkiewics og Jennifer Ann Woods .

Overdrages 1. juli
Klima-, energi-, og bygningsminister Martin Lidegaard ser frem til samarbejdet med fondens bestyrelse.

»Staten lavede i juni 2011 en god aftale om overdragelse af Christiania til Fonden Fristaden Christiania. Med godkendelsen af fondens første bestyrelse er endnu en milepæl nået. Fonden er en grundsten i, at aftalen bliver gennemført. Det er en spændende proces, vi går i møde«, siger han.

Christiania kan endeligt overdrages til fonden 1. juli 2012.