Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 24. apr. 2012 KL. 12.50

Minister bekræfter: Don Ø ryger ud af TV 2-toppen

Blandt de nye bestyrelsesmedlemmer er en tidligere V-borgmester og en filminstruktør.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kulturminister Uffe Elbæk (R) har gennemført en større udrensning i TV2's bestyrelse.

Som politiken.dk kunne fortælle i går, er Parkens tidligere formand Flemming Østergaard, næstformand Tine Roed, tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen og Steffen Kjærulff-Schmidt færdige i bestyrelsen,

Ind rykker juristen Merete Lundbye Møller, der er udset som ny næstformand, tv-konsulenten og tidligere DR-boss Bjørn Erichsen, filminstruktøren Annette K. Olesen samt den tidligere Venstre-borgmester i Aarhus, Louise Gade.

LÆS OGSÅ Kvinderne rykker ind i TV 2's bestyrelse

»Det glæder mig, at det har været muligt at få en så bredt funderet bestyrelse«, lyder det fra Uffe Elbæk i en pressemeddelelse.

»Med valget af de nye bestyrelsesmedlemmer har jeg fokuseret på, at TV 2 også fremover har en bestyrelse, der tilsammen repræsenterer mediemæssig, juridisk, økonomisk og ledelsesmæssig indsigt«, siger han.

Smed fortsætter som den eneste
Bestyrelsens formand, Lars Liebst, der er er direktør i Tivoli, fortsætter som formand, mens Palle Smed, som det eneste menige medlem fortsætter.

De nye medlemmer skal endeligt vælges på generalforsamlingen den 26. april 2012.

»Jeg er overbevist om, at den nye bestyrelse med sin store erfaring på medieområdet og det ledelsesmæssige område kan tilføre selskabet stærke ressourcer til at klare de fremtidige udfordringer på medieområdet«, siger Uffe Elbæk.

ritzau