Dansk tegnsprog er ikke bare et hjælpemiddel til folk, der ikke kan høre. Det er et selvstændigt sprog med sin egen grammatik, som burde anerkendes på lige fod med dansk.

Det mener Danske Døves Landsforbund (DDL), der i denne uge besøgte kulturminister Uffe Elbæk (R) for at bede om en officiel anerkendelse af dansk tegnsprog. Og et selvstændigt sprognævn, der kan registrere nye tegn og følge sprogets udvikling.

En status, tegnsprog allerede har i alle andre nordiske lande. Og som ville have en stor symbolsk betydning.

LÆS OGSÅ De døve forsvinder

»Vi er en minoritetsgruppe på cirka 4.000 danskere, som har dansk tegnsprog som vores modersmål. Samfundets syn på tegnsprog er, at det er et hjælpemiddel. Men det er et sprog med eget ordforråd og egen grammatik, som er udviklet af døve, ligesom dansk er udviklet af hørende danskere«.

»Det er bare ikke anerkendt. Og et sprognævn for tegnsprog ville sikre, at sprogets udvikling blev fulgt, og at man kunne udbrede kendskabet til dansk tegnsprog«, siger lingvist og landsformand for DDL Janne Boye Niemelä.

Ikke nogen større udgift
Og ifølge Dansk Sprognævn er der intet til hinder for, at dansk tegnsprog får status af et selvstændigt sprog.

»Det har alle de egenskaber, som gør, at det kan betragtes som et selvstændigt sprog. Det har sin egen grammatik, sin egen udtryksmåde, det danner sine egne tegn og har en syntaks, som ikke ligner dansk«, siger nævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.

Der faktisk synes, det er mærkeligt, at Danmark som det eneste land i Norden ikke anerkender tegnsprog som et sprog.

»Danmark gør rigtig meget for tegnsproget og har allerede de udgifter, der er knyttet til, at tegnsprogsbrugerne har rettigheder og skal kunne fungere godt i samfundet. Og derfor vil det ikke udgøre nogen større udgift at anerkende det og give det et sprognævn«, siger direktøren.

Minister har ingen penge
Men ifølge kulturminister Uffe Elbæk er den danske lovgivning ikke bygget til at kunne give symbolsk anerkendelse.

»I Danmark benytter vi kun lovgivningen til at håndtere konkrete problemstillinger. Vi har ikke nogen sproglov, og det skyldes netop, at man ikke vil lave symbolsk lovgivning«, siger han.

Og hvis Dansk Sprognævns opgave med at vejlede om og overvåge det danske sprog skal udvides til også at omfatte dansk tegnsprog, koster det penge.

»Nævnet har hverken ressourcer eller kompetencer til at løse en sådan opgave. Og den slags ekstramidler har vi desværre ikke«, siger Uffe Elbæk.

LÆS OGSÅ Døve får video-ordbog på nettet

Elisabeth Engberg-Pedersen er professor i anvendt lingvistik på Københavns Universitet og har arbejdet med tegnsprog i årtier. Ifølge hende er det vanskeligt at give tegnsproget officiel anerkendelse, for sådan en har dansk heller ikke.

»Det står ikke i grundloven, at dansk er det officielle sprog i Danmark. Dansk har sin anerkendelse i kraft af en institutionalisering i bestemte kontekster. Men den officielle anerkendelse, danske døve gerne vil have af tegnsproget, findes heller ikke for dansk«, siger hun.

Til gengæld er der en undervisningsvejledning, en uddannelse som tegnsprogstolk, og døve har ret til tegnsprogstolkning i bestemte situationer.

Den europæiske sprogpagt
Til forskel fra alle andre minoritetssprog har dansk tegnsprog ikke et centrum et andet sted i verden, fortæller seniorforsker i Dansk Sprognævn Ole Ravnholt. Han sidder også i et dansk tegnsprogsudvalg, som er nedsat af DDL.

»Der er ikke andre end Danmark til at passe på dansk tegnsprog. Alle indvandrersprogene har jo andre lande, der tager vare på dem«, siger han.

Da Danmark i 2000 ratificerede den europæiske sprogpagt, som omhandler regionale sprog og mindretalssprog, var det på tale at tage dansk tegnsprog med, som man har gjort i eksempelvis Finland.

»Det blev afvist med den begrundelse, at tegnsprog ikke er et egentligt sprog, men et hjælpemiddel. Og det er simpelt hen forkert. Tegnsprog er et egentligt sprog«, siger Ole Ravnholt.

4.000 har dansk tegnsprog som modersmål
I Danmark får næsten alle døvfødte børn i dag tilbudt en CI-operation, hvor man indopererer et avanceret høreapparat. Men det er ifølge DDL’s landsformand ikke ensbetydende med, at dansk tegnsprog uddør.

»Der er 4.000 danskere, der har dansk tegnsprog som modersmål. Og det får deres hørende børn også, for forældrene bliver ikke opereret. Der findes også en stor gruppe unge døve, som bruger tegnsprog, og som skal bruge det 60-80 år ud i fremtiden«, siger Janne Boye Niemelä.

LÆS OGSÅ Sproget, der ikke bliver hørt

I onsdags var hun til møde i Dansk Sprognævn, hvor det blev diskuteret, hvordan DDL og nævnet kan samarbejde:

»Vi har jo selv et under DDL med en repræsentant fra Sprognævnet, men vi ville gerne, at det lå under Kulturministeriet. Det er der ifølge ministeren ikke penge til, men vi har tænkt os at holde kontakten med ham. Det ville betyde så meget, at dansk tegnsprog får samme status som dansk. Vores selvværd ville få et boost af det. Og vi ville komme til at føle os mere som en del af det danske samfund«.