Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 14. jun. 2012 KL. 16.03

Hvem vil betale små to millioner kroner for et bræt?

Et skakbræt fra en legendarisk dyst mellem Bobby Fischer og Boris Spasskij er på auktion i dag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brættet blev fundet frem til det syvende matchparti i Reykjavik. Datoen var 1. august 1972, og partiet endte remis efter 49 træk.

Bobby Fischer og Boris Spasskij spillede for 40 år siden alle tiders største skakmatch færdig på netop det bræt, som i eftermiddag er første lot-nummer på en auktion hos Bruun Rasmussen i København.

Auktionshuset vurderer, at salgsprisen ender på op mod 1,8 millioner kroner for brættet plus andet skakmemorabilia fra verdensmesterskabskampen mellem den uregerlige Fischer og den urørlige Spasskij.

LÆS MERE Skakkens hellige gral ryger på auktion i København

Bruun Rasmussen sælger i eftermiddag også skakbrikker, et kopi af det særlige skakbord, der blev brugt i kampen, et skakur samt et sæt sideborde. Men det er brættet, der er juvelen i pakken, eftersom de øvrige genstande ikke var i brug i selve kampen.

Bobby Fischer havde aldrig slået Spasskij før den berømte kamp, men i Island vandt han klart, 12,5-8,5, og blev den første ikke-sovjetiske skakverdensmester i mere end en menneskealder.

LÆS ARTIKELGalt geni udkæmpede den kolde krig med skakbrikker

Knækket af kampen
Kampen var genstand for en utrolig opmærksomhed, som aldrig siden er blevet skakspillet til del. Der blev rapporteret direkte fra kampen i amerikanske og sovjetiske medier.

Men det gælder for både Fischer og Spasskij, at begge personligt led et knæk under matchen.

Bobby Fischer forsvarede aldrig sit verdensmesterskab, og Boris Spasskij faldt i unåde i Sovjetunionen og blev frataget en del af sine personlige privilegier som følge af nederlaget.

Spasskij spiller stadig, men nåede aldrig siden i karrieren samme niveau som i 1972. Han er i dag 75 år gammel og bosat i Frankrig.

Bobby Fischer døde i 2008 som 64-årig efter et langt liv i strid med sig selv og sine omgivelser.

LÆS ARTIKELSkakgeni gik fra vidunderbarn til paranoid posemand

Han blev 'adopteret' af Island de sidste år af sit liv, fordi han stod til at blive retsforfulgt i hjemlandet USA, officielt på grund af et brud på handelsembargoen mod Jugoslavien under Balkankrigene i 1990'erne, og mere uofficielt fordi han frydede sig offentligt over terrorangrebet mod USA i 2001. Fischer er begravet ved Laugardæla-kirken i Island.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Island  1972. Den britiske stormester Harry Golombek (tv) præsenterer spillerne til historiens største skakkamp, der stod mellem Bobby Fischer (nr. 2 fra venstre) og Boris Spasskij (yderst til højre). Nummer 2 fra højre er Gudmundur Thorarinsson, præsidenten for det islandske skakforbund. Thorarinsson var desuden politiker i det islandske Altinget og var blevet kuppet af sin skakspillende bror til at stå som den egentlige organisator af dysten mellem de to stormestre. Harry Golombek (1911-1995) var ud over at være en dygtig skakspiller blandt meget andet også på det hold, der knækkede tyskernes Enigma-kodesystem under 2. verdenskrig. Foto: Bruun Rasmussen