Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 13. okt. 2012 KL. 20.50

Nazigruppe ville dræbe dansk stjernearkitekt

Ny bog afslører plan om mordbrand mod Poul Henningsen og hans kone i 1943.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Manden bag lampen

Poul Henningsen (1894-1967)
  • Arkitekt, designer, revyforfatter og kritiker.
  • Hans første lampesystem fik guldmedalje på Verdensudstillingen i Paris i 1925.
  • Året efter kom PH-lampen i produktion over hele Europa.
  • Arkitektur-, kunst- og radiokritiker ved Politiken i 1921-38.
  • Flygtede til Sverige i 1943, hvor han fungerede som skribent, foredragsholder og lampefabrikant.
  • Var efter 1945 blandt andet medarbejder var Information og Socialdemokraten.
  • Herefter kronikør for Politiken og redaktør af Forbrugerrådets blad Tænk.

En nazistisk terrorgruppe planlagde i 1943 at indebrænde arkitekten Poul Henningsen og hans kone, men forinden nåede parret at flygte til Sverige.

Terrorgruppen var under kommando af løjtnanten Wilfred Petersen, der var leder af et alternativt naziparti og arbejdede i ly af besættelsesmagten.

Det fremgår af en bog, som udkommer på torsdag, om Poul Henningsen, der tegnede en lang række designklassikere inden sin død i 1967.

Mens litteraturprofessor og Politiken-skribent Hans Hertel, der er forfatteren bag biografien, researchede til bogen, fandt han tilfældigt et avisudklip, der kædede Poul Henningsens flugt sammen med en landsforrædersag fra 1947.

Dermed kunne han afdække, hvad der var baggrunden for det planlagte attentat, der aldrig blev til noget.

Dannede parti
Udover designerhvervet var Poul Henningsen også en ivrig debattør og tekstforfatter, og som revyforfatter gik han under besættelsen flere gange til stregen med viser, der ålede danske kollaboratører.

I Dagmarrevyen på Rådhuspladsen havde han blandt andet hånet løjtnant og nazileder Wilfred Petersen, og det kan ligesom en langvarig nazistisk hetz mod Tivoli, hvor Poul Henningsen var arkitekt, have været motiv for at angribe Poul Henningsen.

Wilfred Petersen havde i 1932 brudt med det danske nazistparti DNSAP og dannet et alternativt nazistparti med egne stormtropper, kaldet Nordiske Legioner. Hans mål var en national revolution med et diktatorisk samfundsstyre med kongen som overhoved og på nordisk racegrundlag. Løjtnanten organiserede også egne kommandogrupper til at efterforske og bekæmpe den voksende modstandsbevægelse.

I september 1943 mente to legionærer at være på sporet af en sammensværgelse. De påstod, at en bladhandler, hans kone, en læge og Poul Henningsen udgjorde en kommunistisk sabotagegruppe, der blandt andet planlagde at bortføre den tyske rigsbefuldmægtigede, som var den øverste tyske politiske instans i Danmark under besættelsen, dr. Werner Bests børn.

Fik besøg af politi
Bladhandlerparret blev kidnappet og udsat for mishandling og trusler på livet for at få dem til at tilstå den opdigtede anklage - det skete få dage før, Poul Henningsen og hans kone stak af til Sverige.

De to var flere gange gået under jorden, og overnattede i 1943 som regel hos venner. Da presset blev for stort på parret, planlagde de at flygte til Sverige.

Datoen blev sat til 30. september, og da Poul Henningsens kone den sidste dag kom hjem for at pakke, kunne naboerne berette, at der havde været en politibil.

Hvor bilen var fra, vides ikke, men det kan have været Gestapo eller Wilfreds Nordiske Legionærer, skriver forfatteren i biografien.

Roede væk
Det lykkedes Poul Henningsen og hans kone at komme ud af Danmark ved at ro fra Skodsborg til Sverige. Med i båden var også arkitekten Arne Jacobsen og hans kæreste, samt en ung ingeniør, der var jøde og derfor måtte flygte.

Flere år efter krigens slutning - i 1948 - dukkede en ung mand op på Poul Henningsens adresse. Manden, der er blevet identificeret til at være 25-årige Johannes Lahn, fortalte, at han og et par kammerater oven i kidnapningen af bladhandlerparret i 1943 havde planlagt mordbrand på Poul Henningsen og familie i rækkehuset i Ordrup.

Politiken bringer søndag en længere artikel, der bygger på et uddrag af biografien om Poul Henningsen. s