Stevnsfort, Danmarks atomsikrede klippefæstning på Sydøstsjællands, hvorfra soldaterne overvågede fjenden dag og nat, skal fredes.

Det har Kulturstyrelsen besluttet.

»Stevnsfort er et særdeles velbevaret militærhistorisk kulturmiljø, der fortæller om de to perioder i Danmarks historie, hvor Den Kolde Krig og frygten for Sovjetunionen var uhyggelig nærværende«, siger Kulturstyrelsens direktør, Anne Mette Rahbæk.

18 meter under jorden
Stevnsfort ligger 18 meter nede i klintens kalklag, beskyttet mod angreb med såvel atom som konventionelle våben. Fortet blev bygget i 1952-53.

Fortet skulle vogte over Øresund og være NATO’s militære knytnæve mod Warszawapagten og kommunismen.

Efter Berlinmurens fald i 1989 mistede Stevnsfort sin strategiske betydning, men fortet var dog kampklar endnu et årti, men med nedsat bemanding.

Genopstod som museum
I 2000 lukkede Stevnsfort som militært anlæg og genopstod i 2008 som Koldkrigsmuseum Stevnsfort, der hvert år besøges af ca. 40.000 gæster.

»Stevnsfort er det vigtigste anlæg blandt de syv koldkrigsanlæg på Stevns, som tilsammen markerer Stevns’ strategiske placering og centrale rolle i Danmarks og NATO’s forsvar«, siger museumsinspektør Thomas Tram Pedersen.

På jordoverfladen er Stevnsfort næsten usynligt.

LÆS OGSÅBesøg Sjællands knytnæve

Den eneste indgang findes i en betonbunker, som er delvis dækket af jord. Herfra fører en 18 meter lang trappe ned i bunden af klinten - en tur, der også er en rejse 63 mio. år tilbage i Jordens geologiske historie.

Stevnsfort har 1,8 km underjordiske gange og er indrettet til at kunne rumme 450 marinesoldater, der bl.a. skulle betjene fortets to store kanoner, som i øvrigt stammer fra et tysk krigsskib fra 2. Verdenskrig.