Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 18. nov. 2006 KL. 13.33

Udenrigsministeriet: Uganda afviser trusler

Udenrigsministeriet oplyser, at Ugandas ambassdør i Danmark afviser, at han har truet dansetrup. Ministeriet vil ikke gøre mere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har ikke planer om at skride ind over for Ugandas regering, hvis ambassadør i Danmark anklages for trusler mod herboende ugandere.

Det oplyser Udenrigsministeriet til Politiken.dk.

Som beskrevet på Politiken.dk, følte den dansk-ugandiske dansetrup Faces of Uganda sig presset til at aflyse optræden ved kunstudstillingen 'The Hornsleth Village Project' efter flere personlige opringninger fra Ugandas ambassadør i Danmark, Joseph Tomusange.

Ambassadør benægter trusler
Udstillingen har vakt stærk vrede i Uganda, fordi den efter den ugandiske regerings opfattelse er ydmygende for landet.

»Vi har været i kontakt med Ugandas ambassadør i Danmark, og han siger til os, at han ikke har truet nogen, og at sagen beror på en misforståelse«, oplyser en talsmand for Udenrigsministeriet til Politiken.dk.

Derfor har udenrigsministeren ikke umiddelbart tænkt sig at foretage sig mere.

Minister vil have udstilling stoppet
Både Amnesty International og Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, har ellers opfordret til officiel, dansk afstandstagen og præcisering af ytringsfriheden over for Ugandas regering.

Ifølge den største ugandiske avis 'The Monitor' har ministeren for etik, James Nsaba Buturo, klaget direkte til Per Stig Møller over udstillingen, som han kræver stoppet.

Årsagen er, at den blandt andet viser omkring hundrede billeder af fattige ugandere, der har ladet sig omdøbe til Hornsleth til gengæld for at modtage en gris i betaling af den danske kunstner Kristian von Hornsleth.

Uganda får dansk støtte
Ministeriet har dog foreløbig ikke modtaget nogen klage.

Uganda er et af ni afrikanske såkaldte programsamarbejdslande, som får støtte fra Danmark.

Den beløber sig årligt til 250 millioner kroner, fortrinsvis til sundhed, vand, veje og landbrug, men også til udvikling af menneskerettigheder.