Annonce
Annonce
Kultur

Hit med sproget: Nu vil forskerne have fingre i dine huskesedler

Københavns Universitet og Dansk Sprognævn opfordrer danskerne til at indsende fødselsdagskort, kærestebreve og sms'er.

Annonce

En indkøbsseddel. Et gammelt julekort. En hastigt nedskrevet besked på køkkenbordet. Klagebreve til Ikea over det, der alligevel ikke er en skid let at samle. Referater fra forældremøder. Hurtige chats på Messenger. Korrespondance i nabostridigheder. E-mails. Dagbøger. Kærestebreve. Festtaler. Og sms’er.

Det skal være så nemt som muligt, så man kan møde op med sit sprog i en papkasse

Tanya Karoli Christensen, Københavns Universitet

Sprogforandringscentret på Københavns Universitet og Dansk Sprognævn inviterer nu danskerne til at donere deres egne tekster i alle genrer inden for det uredigerede skriftlige hverdagssprog, som vi alle ligger inde med. De to institutioner vil oprette en database over det sprog, danskerne skriver til hinanden. Eller til sig selv. De vil gerne vide mere om, hvordan det lyder, når danskerne brokker sig på skrift, vender verden med sig selv i dagbogen eller ønsker hinanden tillykke.

Efter flere afslag på ansøgninger om forskningsmidler vil de i stedet gøre det til et folkeligt projekt, hvor folk kan donere deres egne tekster og dermed hjælpe forskerne til at dokumentere det sprog, vi skriver til hverdag, i et stort nationalt korpus af skriftsprog.

LÆS OGSÅDR bestemmer over talesproget

»Vi er interesserede i at se, hvordan folk skriver, når der ikke er nogen, der kigger dem over skulderen. Og i at undersøge, hvad der foregår i dansk skriftsprog, når det ikke bliver redigeret. Vi har brug for en stor mængde skriftsprog, hvor vi har lov at bruge de data, vi finder, til forskning. På nettet kan vi ikke plukke uden tilladelse. Og det er heller ikke alle genrer, vi kan finde der«, siger seniorforsker i Dansk Sprognævn Eva Skafte Jensen.

Milliarder af ord

Sprogforandringscentret råder over et stort korpus af talesprog, der kan bruges til at forske i dialekter og til at dokumentere udviklingen i det sprog, vi taler til hinanden. Og i Infomedia og andre tekstdatabaser kan forskerne undersøge det sprog, der er redigeret og kommateret af andre, inden det trykkes i aviser og bøger.

Men forskerne råder ikke over større mængder af uredigeret skriftsprog, som eksempelvis kan bruges til at undersøge vores normale ordforråd og spontane grammatiske kundskaber.

»Vi kan søge i milliarder af ord i Infomedia. Men det er redigeret, korrekturlæst og kommateret af andre end skribenten selv. Det gør det umuligt for os eksempelvis at finde ud af, hvordan danskerne selv sætter deres kommaer. Vi vil gerne gøre opbygningen af databasen til et sjovt projekt, som folk synes, det er spændende at bidrage til«, siger professor Frans Gregersen fra Sprogforandringscentret på Københavns Universitet.

Hverdagssprog

Sådan gør du

Indtil videre er man velkommen til at sende sit sprog til forskerne eller fortælle, hvad man ligger inde med, på e-mailen tekstbase@hum.ku.dk.

Alt materiale bliver anonymiseret, inden det bruges. Men det er nødvendigt at kende til skribentens køn, alder, uddannelse og hjemegn. Så man kan altså ikke donere et postkort, man finder i S-toget.

Forskerne modtager gerne tekster fra 1960 frem til i dag, men er allermest interesserede i tekster fra de seneste 10-15 år.

Sender man en chat eller en e-mail-korrespondance mellem to eller flere, skal alle give tilladelse til, at det bruges til forskning. Man kan med andre ord kun donere sit eget sprog.

Derfor starter tre sprogforskere nu så småt indsamlingen af danskernes sprog og håber siden at få fondsmidler og forskningspenge til at bearbejde, registrere og systematisere materialet. Det har det hidtil holdt hårdt med. Blandt andet fordi en database over skriftsproget ikke er egentlig forskning, men et redskab, der muliggør forskning.

Forskerne vurderer, at der hurtigt går 10 år med indsamling, før databasen er komplet. Men allerede efter et par år vil man kunne begynde at hive data ud til mindre forskningsprojekter.

LÆS OGSÅSprogforsker går helt tæt på ordet 'faktisk': Det er fagdisg et sprogligt tic

»Vi forsøger at skaffe midler til at oprette en modtageorganisation, så vi kan behandle det materiale, folk sender til os. Det skal være så nemt som muligt, så man kan møde op med sit sprog i en papkasse, sende det som en mail eller skanne det ind. Og vi håber, at det også vil opleves som et projekt, der samler danskerne lidt«, siger sprogforsker på Københavns Universitet Tanya Karoli Christensen.

Der findes små samlinger af dansk hverdagssprog, der er samlet ind til specifikke forskningsprojekter. Men de tilhører den enkelte forsker og må kun bruges til det formål, de er samlet ind til. Tanken med det nationale korpus er, at alle sprogforskere skal kunne trække informationer ud af det.

Julebreve og festtaler

Derfor beder Sprogforandringscentret og Dansk Sprognævn nu danskerne om at kigge efter i telefonen, på computeren, hjemme i skuffer og på reoler og sende deres indkøbssedler og e-mails videre. De tre forskere er også interesserede i at få lov til at tappe en skoles forældreintra eller at få fingre i referater fra bestyrelsesmøder i børnehaven eller sportsforeningen.

»Det vigtigste er, at det er sprog, der ikke har været igennem en professionel redigering. Det er ikke her, man skal vise søndagstøjet frem. Det er alt det, der ikke er skrevet med et større publikum for øje. For det er det, det er svært at få fat i. Det kan være huskesedler, festtaler eller de julebreve, nogle skriver hvert år, hvor de afgiver rapport om årets rejser, bryllupper, børn og begivenheder til omgangskredsen«, siger professor Frans Gregersen.

MAGASINETSprog-krig på Facebook

Danskernes almindelige skriftsprog kan blandt andet bruge til at studere forskellige genrer inden for sms-sprog. Både dem, der skriver sms’er efter alle retskrivningens regler – og dem, der bare skriver ud i én lang køre uden at bekymre sig om tegnsætning og store og små bogstaver.

Det vigtigste er, at det er sprog, der ikke har været igennem en professionel redigering

Frans Gregersen, Københavns Universitet

»Vi har en formodning om, at sproget på de sociale medier minder mere om talesprog end de mere formelle genrer inden for skriftsprog. Men i hvilken grad ved vi ikke, fordi vi ikke har et baggrundsmateriale til at undersøge det«, siger Tanya Karoli Christensen.

Man kan også forske i, hvordan geografi, alder og uddannelse påvirker folks skriftlige ordforråd. Og hvor hurtigt det går med at skifte såkaldte gradsadverbier ud i sproget. I disse år kan noget være ’sindssygt meget’ eller ’pænt grimt’, men gradsadverbierne er nogle af de ord, danskerne oftest skifter ud.

»Et af formålene med et tekstkorpus er, at man som forsker kan gå meget mere systematisk til værks. De sproglige mønstre, vi ser nu, kan vi ikke rigtig underbygge med andet, end at det har vi set et sted«, siger Eva Skafte Jensen.

Tale- og skriftsprog er vidt forskellige

En database over danskernes skriftsprog vil også betyde, at forskerne for første gang vil kunne undersøge, hvor langt talesproget egentlig ligger fra skriftsproget. Dermed vil databasen også være en støtte for tilrettelæggelsen af danskundervisningen for udlændinge, fordi den kan vise, hvilket ordforråd man har brug for, for at kunne skrive en almindelig og uformel dansk tekst.

LÆS OGSÅDanske unge skriver 'lamme frikadeller' i stedet for lammefrikadeller

»Dansk skriftsprog ligger på solid afstand af talesproget. Og det gælder ikke kun udtalen. For det ordforråd, man bruger i skriftsproget, er heller ikke helt det samme som i talesproget. Vi vil gerne vide mere om, hvordan det skriftlige og det mundtlige ordforråd adskiller sig fra hinanden. Man bruger nærmest aldrig ordet imidlertid mundtligt. Mens det er et vigtigt ord i en argumenterende skriftlig tekst. Mundtligt starter vi ofte en sætning med ’Jamen’, det gør man næsten aldrig på skrift. Så oppe i hjernen har vi to helt forskellige grammatikker«, siger Frans Gregersen.

Tanya Karoli Christensen er ved at opbygge retslingvistik som et forskningsfelt i Danmark. Det vil sige efterforskning og opklaring af kriminalsager, hvor sprogligt materiale indgår som bevismateriale. Også her vil en database med danskernes almindelige skriftsprog være af betydning, når man skal finde ud af, hvilken type person der kan stå bag et trusselsbrev.

Redaktionen anbefaler

Sprogforskerne fandt en skat i skoven

Del link

Læs i magasinet

 Foto: Jacob Ziegler

Sprog-krig på Facebook

På Facebook er det ikke kun reglerne i Retskrivningsordbogen, der skal overholdes. Blandt unge er der også en række andre sproglige normer, man skal rette ind efter. Det er eksempelvis ikke alle, der er må skrive gadesprog eller såkaldt perkerdansk i deres opdateringer, viser ny forskning i hverdagssproget på de sociale medier.

Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce