En eller flere teateranmeldere kan glæde sig over, at vedkommendes anmeldelser bliver læst og taget alvorligt. Kun få dage efter premieren på ’Uropa – en asylballet’ på Det Kongelige Teater i sidste uge har instruktør Christian Lollike og holdet bag nemlig ændret radikalt på forestillingen, der spilles af en gruppe asylansøgere og en gruppe balletdansere.
Det sker, siger Christian Lollike, på baggrund af anmelderkritik. Han ønsker dog ikke at fortælle, hvilken eller hvilke anmeldelser der har fået ham til at lave ’Uropa’ helt om.







