Jeg kan ikke se min egen krop. Når jeg kigger ned ad mig selv, ser jeg kun det stendige, jeg sidder på med udsigt til havet og en smuk solnedgang. Det giver en svævende fornemmelse helt ind i knoglerne. For et øjeblik siden kunne jeg se mine ben under en hvid kittel og mine arme spændt fast til en kørestol på det psykiatriske hospital, jeg blev tvangsindlagt på her lige syd for Barcelona efter fem dage, der føles som én lang feberdrøm.
Jeg er på Sitges Film Festival, verdens største festival for genrefilm med horror, science fiction, ekstrem vold, syretrip og perverteret sex fra tidlig morgen til langt ud på natten. Og nu ser jeg den sidste film, Guy Shelmerdines ’Catatonic’, som er en af de virtual reality-film, der vises på den lille stand Cocoon.
