Han skrev både presse- og tegneseriehistorie, sidst han huserede i Politikens spalter spalterne - Strid, altså. Hans daglige striber med døgnaktuelle, men absolut uforudsigelige kommentarer til verdens gang i stort og småt fik legemsvæskerne i kog hos læserne - selv smuglæserne i Berlingske Tidendes panel af smædeskribenter.

»Jeg elsker elsker elsker Strid«, tilstod en af Politikens læsere, mens en anden betroede debatspalterne, at ved synet af den daglige stribe »kaster jeg simpelthen spontant op!«.

Dertil er nu kun at sige: frem med valium og søsygepiller! For nu vender han tilbage, efter et års pause. På mandag genåbner 'Strid', serien af samme navn som manden, på sin gamle plads på bagsiden af Politikens 2. sektion, under tv-programmerne.

Bliver det nu Anders Foghs tur til at få friske grøntsager skubbet skråt op samme sted, hvor Nyrup i sin tid fik agurken? Får Rip Kirbys hoved en ny runde på trækvognen, eller skal Bob Dylans hoved denne gang meldes ud af Det Radikale Venstre og ind i Dansk Folkeparti - alt dét er ikke godt at vide. Jakob Martin Strid er til det sidste tavs som graven om sine kommende striber.

Tiltrængt pusterum
Den selvlærte - eller rent ud sagt 'autonomdidakte' - tegner trængte også alvorligt til et pusterum, da han sluttede sin serie i september sidste år: »Jeg føler, jeg vil kunne svæve hen ad gaden, den dag det er forbi. Jeg har læst avis hver dag i et år, 365 dage. Og jeg har læst den af pligt, jeg er jo nærmest lige så meget inde i verdens gang som de fleste journalister«, stønnede han dengang og tilføjede - efter min opfattelse - lidt stødende: »Dét er ikke særlig sundt«.

Så måske er det af helbredshensyn, at han ikke vil tale om den kommende daglige stribe, før den er i gang. Før starten på mandag - i overmorgen - er det i hvert fald kun lykkedes os at vride et svar ud af ham på ét eneste spørgsmål, nemlig hvorfor han overhovedet begynder på striben igen? Svaret er enkelt:

»Fordi jeg er på røven«.