I internettets kroge florerer en utrolig konspirationsteori. Den handler om overvågning og bruger alle tricks i bogen. Med en vanlig mistro og hvad-nu-hvis-logik trækker teorien fine tråde mellem Facebook, internettets opfindere og Pentagon, inden teorien uden at skamme sig hævder, at CIA har skabt Facebook for at lokke folk til at registrere personlige oplysninger helt frivilligt. Så kan onde mænd og kvinder i Pentagon samle alt i en enorm database, der får mængden af informationer i de gamle Stasi-arkiver til at ligne en fodnote. Vi satte os for at optrevle teorien. Den lød lidt for fantastisk, og vi var overbeviste om, at vi kunne udstille den som en gal mands værk. Våd Big Brother-drøm Men vi blev grebet af historien om skoleeleven, der sagde nej tak til en milliard dollar, om den kriminelle admiral, der styrede USA’s mest gennemgribende overvågningsprogram og tanken om, at verdens borgere ganske frivilligt er ved at opfylde Pentagons vådeste Big Brother-drøm. For en god ordens skyld skal det nævnes, at alle personer og hændelser i denne artikel er virkelige. Tro det eller lad være. En milliard, nej tak Som et sandt nørd-eventyr begynder historien om Facebook i et kollegieværelse på Harvard, USA. Her udviklede 19-årige Mark Zuckerberg sammen med sine to værelseskammerater i 2004 en hjemmeside, der gav elever mulighed for at socialisere på nettet og holde kontakten, når skoletiden var forbi. I dag kendt som Facebook. Unge Zuckerberg fik succes. Sidste år afslog han at sælge sit koncept for en milliard dollar. Knægten spillede højt spil, men i dag vurderes hjemmesiden til at være 15 milliarder dollar værd, og Zuckerberg er for længst udråbt til at være branchens nye Bill Gates. Og mistanken om, at Facebook arbejder sammen med CIA har da heller ikke noget med Zuckerbergs person at gøre. Det værste, han tilsyneladende har præsteret, er at få en påtale fra skolebestyrelsen, da han hackede sig ind i skolens computer for at lave et katalog over lækre piger, året før han opfandt Facebook. Mistænkelig investering Konspirationsteorien er opstået, fordi investeringsfirmaet Accel Partners i 2004 skød 13 millioner dollar ind i Facebook, på et tidspunkt hvor succesen var meget langt fra at være i hus.

Men Accel Partners har åbenbart kunnet se mulighederne i, at de unge studerende ganske frivilligt og med stor iver registrerede alle tænkelige oplysninger om sig selv ét centralt sted. Og ser man nærmere på mændene bag Accel Partners tager konspirationsteorien form. Personlige relationer Hold tungen lige i munden, for nu kommer der en del navne, der skal holdes styr på: Accels investeringschef Jim Breyer er ansvarlig for investeringen i Facebook. Han er tidligere bestyrelsesformand for brancheforeningen for kapitalfonde, National Venture Capital Association (NVCA), hvor han sad sammen med Gilman Louie, der er chef for det CIA-finansierede firma In-Q-Tel, der siden 1999 helt officielt har investeret i mere end 100 mindre it-virksomheder med det erklærede mål at udruste CIA med de bedste informationsteknologiske værktøjer, der findes – altså søgemaskiner, registerprogrammer etc. Der er altså umiddelbart ingen penge direkte imellem CIA og Facebook, kun disse personlige relationer, og det er næppe bevis nok for, at efterretningstjenesten har fingrene nede i en af verdens største datakrukker.