I Politikens serie om bedsteforældres rolle i familien i dag er der et par gennemgående temaer. Enten er bedsteforældrenes roller og kunnen irrelevante, eller også serveres klagesange om at skulle tilpasse sig foruden at være bagstoppere ved børnebørns sygdom. Ynk og jammer på forskellige planer. Det er mig uforståeligt.

Jeg er nyslået pensionist, fyldte 67 år for en måned siden og har fem børnebørn i alderen ti måneder til 6½ år på bagsmækken. I mit arbejdsliv har jeg været lærer det meste af tiden. Mens både jeg og min kone stadig arbejdede, har vi hentet og passet børnebørn i vuggestue og børnehave en til to gange om ugen, og det har været både givende og anstrengende. Vi er sindssygt privilegerede. De bor ligesom os i Københavnsområdet, hvilket gør det nemt for os at være tilgængelige med faste og mere spontane aftaler. Helt primært har det betydet, at vi begge kender vores børnebørn rigtig godt, og jeg er bevidst om, at ikke alle bedsteforældre er så heldige.