Lige siden filmens opfindelse er der med jævne mellemrum lavet spillefilm baseret på virkelige hændelser og/eller reelle historiske personer.

Men aldrig har tendensen været så udbredt som nu.

Den amerikanske instruktør Steven Soderberg, som står bag 'Oceans'-filmene, præsenterer to spillefilm ved filmfestivalen i Cannes i maj. Både 'The Argentine' og 'Guerrilla', med Benicio del Toro i hovedrollen, handler om Che Guevara.

Lige fra Bob Marley til Paul Pott
Også Kevin Macdonald, som lavede filmen 'The Last King of Scotland' om Ugandas afdøde diktator Idi Amin, er på vej med en spillefilm om skakgeniet Bobby Fischer.

Samtidig forbereder Ridley Scott en spillefilm baseret på topmødet mellem Mikhail Gorbachev og Ronald Reagan i 1986 i Reykjavik.

Filmselskabet Miramax har netop bekendtgjort, at man går i gang med en spillefilm om reggae-legenden Bob Marleys liv. Og Paramount Pictures vil gud bedre det nu lave en spillefilm om 'den syngende telefonsælger' Paul Potts, hvis første album har solgt mere end tre millioner eksemplarer.

Læner sig mod hinanden
Samtidig med at dokumentargenren og spillefilmsgenren har nærmet sig hinanden, er der opstået en slags hybrid - som eksempelvis Todd Haynes' magiske film om Bob Dylan, 'I'm Not There'.

Lederen af den københavnske dokumentarfilmfestival cph:dox, Tine Fischer, forklarer fænomenet således:

»Inden for dokumentarfilm har portræt-genren været fremherskende. Og der er opstået en slags træghed i lige netop den genre. Derfor eksperimenters der nu med nye, mere eksperimenterende og kunstneriske film på området«.

»Men samtidig sker der meget mere cross-ower inden for genrene. Dokumentarfilm og spillefilm læner sig nu meget mere mod hinanden. Instruktørerne bevæger sig ind over hinandens områder, og det er her, der opstår de nye blandingsformer«, siger Tine Fischer, som også har lagt mærke til en masse biografisk baserede spillefilm på vej ved filmfestivalerne i Sundance og Berlin.

Kontrakt mellem kunstner og publikum
De 'nye tider' fremgik også af den seneste cph:dox festival, hvor Anton Corbijns semidokumentariske spillefilm 'Control' blev vist. Som handler om sangeren Ian Curtis fra bandet Joy Division - hans liv og alt for tidlige død.

»Vi viste faktisk både 'Control' og en dokumentarfilm om Joy Division. Men netop de problematikker, som 'Control' beskæftiger sig med, kunne ikke laves som dokumentarfilm. I og med, at hans indviklede privatliv ikke findes dokumenteret på film. Men sammen supplerede filmene hinanden fremragende«, siger Tine Fischer. Hun er meget begejstret og positiv over for den nye 'filmgenre'.

»Der skal bare eksistere en slags kontrakt mellem publikum og instruktøren om, hvad de har gang i«, siger Tine Fischer med slet skjult adresse til Michael Moore, hvor man ikke altid er klar over, om han laver dokumentar- eller fiktionsfilm.