Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 12. sep. 2008 KL. 19.42

Læserne: Havfruen skal ingen steder

Flertallet af politiken.dk's læsere mener ikke, at originaludgaven af statuen skal med på verdensudstillingen i Kina.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Send en kopi til Kina og lad originalen blive på Langelinie.

Sådan lyder budskabet fra flere af politiken.dk's læsere, efter at arkitekt Bjarne Ingels i onsdags foreslog at sende Den Lille Havfrue på en rejse til verdensudstillingen EXPO 2010 i Kina.

Det betyder, at Danmark og turister i massevis kommer til at undvære statuen i perioden 1. maj til 31. oktober i 2010.

Uenighed om udlånet
Der er delte meninger om foreslaget. Flere politikere bakker op om ideen, mens arvingerne til Edvard Eriksen, som skabte havfruen, er imod.

54 procent af politiken.dk's læsere ser også helst, at Den Lille Havfrue bliver i Danmark, mens 43 procent mener, at hun skal rejse til Kina. 3 procent er i tvivl.

»Alle har vel ret til ferie?« påpeger en læser.

Send en kopi af sted
Det er ikke kun spørgsmålet, om Den Lille Havfrue trænger til en velfortjent ferie eller ej, læserne diskuterer.

Flere læsere mener nemlig, at statuen skal være med til at repræsentere Danmark på verdensudstillingen. Men de ser dog helst, at originalen bliver, hvor den er.

»Få dog lavet en kopi og send den til Kina - hvor svært kan det være! Man flytter da ikke et så populært mål for byens turister - men typisk for København. I årevis stod Gefion Springvandet uden vand og nu skal Havfruen flyttes, det er altså manglende respekt for byens gamle vartegn«, skriver en læser.

Sælger Danmark
Forslaget om at sende en kopi af sted til Kina bliver bakket op af flere læsere.

»Havfruen er med til at sælge Danmark og wonderful Copenhagen, det ville være tosset at sende et godt aktiv til Kina i et halvt år. Det er Københavns vartegn , som hører til i byen. Send en mindre kopi og en spand havnevand«, skriver en anden læser.

Andre mener dog, at udlånet kan være positivt for Danmark.

»Endelig en fremsynet ide, som kan vise, at Danmark ikke er tilknappet, men en nation som gerne interagerer med omverdenen. Hvor mange andre lande har et flytbart nationalsymbol? Hverken Frihedsgudinden eller Eiffeltårnet er særlig portable. Der cirkulerer hele tiden store kunstværker lande imellem, så hvorfor ikke et nationalsymbol? Af sted med hende, siger jeg bare. Send den ægte vare ud til kopivarernes land«, skriver en læser.

Frygt for økonomiske konsekvenser
Udover at frygte for hvorvidt Den Lille Havfrue kan klare en rejse til Kina, tænker flere læsere på, hvad fraværet af den vigtige turistattraktion vil betyde for Danmark.

»Jeg kan ikke rigtigt se, hvorfor det ikke kan være en kopi, der bliver stillet op i Kina? Hvad med turisterne i Danmark - skal de så fotografere en tom sten i mellemtiden? "Bare ærgerligt hr og fru Huang, men vi har sendt havfruen over til jeres hjemland". Det holder ikke - man sender ikke sine nationalsymboler ud af landet, heller ikke selvom de tilfældigvis er mindre end Eiffeltårnet«, skriver en læser.

Og en anden læser deler denne bekymring.

»Hvordan i alverden skal vi få besøgende til landet, når vores største og eneste rigtige attraktion er væk? Dette er vejen til Danmarks fallit som turistland. Nu kan vi lige så godt lukke samtlige hoteller i landet! Der er ikke noget at gøre«, skriver en anden læser.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede