Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 29. sep. 2008 KL. 21.02

Der var læsere i Kamillas begravelse

Hvorfor læser så mange om Kamilla Bech Holtens begravelse? Fordi de kendte næsten er som vores venner, siger medieforsker.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Da Kamilla Bech Holten blev bisat den 26.september, var det med de danske medier som tilskuere.

Største dækning kom fra BT.dk med 10 artikler, og et indslag til web-tv.

Netavisen dækkede således alle aspekter af begravelsen. Lige fra 'Et sidste farvel: I dag bisættes Kamilla' til 'Kamilla bisat: vennerne opløst af gråd'.

En moderne kærlighedsmyte
Hos BT mener chefredaktør Peter Brüchmann ikke, at dækningen var for meget. Tværtimod syntes han, at de andre medier har været for dårlige i deres dækning.

»Jeg syntes, de andre medier har et problem, fordi de ikke rammer befolkningen, der hvor de er«, Peter Brüchmann til politiken.dk.

»Vi beskæftiger os med det, som danskerne beskæftiger sig med, og ikke omvendt«, siger han.

Han mener, at interessen for historien er kommet, fordi historien om den unge kvinde, som dør alt for tidligt, er en moderne kærlighedsmyte.

Ifølge Peter Brüchmann var artiklerne om Kamilla Bech Holtens begravelse de mest læste den dag.

Ekstra Bladet var også med
BT var ikke de eneste, som tildelte begravelsen af den afdøde kendis stor opmærksomhed.

På Ekstra Bladets hjemmeside dækkede man begravelsen med fem artikler og to indslag til web-tv. Her blev der blandt andet plads til 'Kamilla får en normal bisættelse' og 'Kasper alene til begravelse'.

Chefredaktør for Ekstra Bladet Bent Falbert peger også på offentligheden omkring Kamilla Bech Holtens person, når han skal forklare den massive dækning

»Ud over, at det er en kendt person, som er populær blandt folk, som dør, så har hendes mand også forladt hende, og det gør så, at der er en ekstra interessant vinkel i det«, siger Bent Falbert.

Vi føler, vi kendte hende
Ifølge journalist og medieforsker Kirsten Sparre har interessen fra medierne og læsernes side været så stor, fordi danskerne har opbygget et forhold til Kamilla Bech Holten.

Dette kendskab er opstået efter Kamilla Bech Holtens år som studievært, hvor hun lavede alt fra børne-tv til fredagsunderholdning.

»Da hun døde blev alle mindet om deres tilknytning til Kamilla«, siger Kirsten Sparre.

Danskerne var venner med Kamilla
Med tiden har denne tilknytning udviklet sig til et nærmest venskabeligt forhold.

»Hjernen kan ikke skelne mellem de venner, vi har i medierne, og dem vi har i virkeligheden«, siger Kirsten Sparre.

»Det kan godt være, at de ikke har hilst på hinanden i Brugsen, men den er god nok«, fortsætter hun.

Forholdet til Kamilla Bech Holten udviklede sig yderligere efter hendes død, da folk kunne tilmelde sig facebook-grupper, hvor de kunne tilkendegive deres sorg.

Skærpede omstændigheder øger dækningen
Det er ikke kun relationen til den afdøde tv-vært, som ifølge Kristen Sparre skaber den store interesse. Den anden faktor, som spiller ind er omstændighederne omkring hendes død.

»Det er en tragisk historie. Hun døde i en ung alder, og har haft et liv, som har berørt mange. Hun har endda også haft en stormende forelskelse (Hendes mand operachef Kasper Bech Holten .red)«, siger Kirsten Sparre.

»Der bliver skabt et momentum. Når noget først er brudt igennem, så bliver det hængende lidt«, forklarer Kristen Sparre.

Kan sammenlignes med Heath Ledger
Hun sammenligner Kamilla Bech Holtens død med Heath Ledgers. Her var der også tale om en tidlig død, som fik meget opmærksomhed, og som så resulterede i en massiv dækning af begravelsen.

Interessen blev ifølge Kirsten Sparre heller ikke mindre efter det kom frem, at Kamilla Bech Holtens mand, Kasper Bech Holten, have forladt hende under sygdomsforløbet.

Kirsten Sparre vil ikke gætte på, om disse særlige omstændigheder betyder, at dækningen var en enlig svale. Hos BT vil man dog ikke holde sig tilbage i en lignende situation.

»Vi har ingen betænkning ved at komme til begravelser. Vi kommer, når det betyder noget for danskerne«, siger Peter Brüchmann.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede