Østre Gasværk sætter fokus på tre store personligheder i næste sæson. Først gælder det et opgør mellem Leonardo da Vinci og Michelangelo i teaterchef Laars Kaalunds nyskrevne stykke 'Leonardo da Vinci', som får premiere 18. oktober, og som med flere end 70 medvirkende er Gasværkets hidtil største satsning. Niels Anders Thorn spiller titelrollen som den smukke, idealsøgende, perfektionistiske og kompromisløse da Vinci, Dejan Cukic er Michelangelo, og Ann Eleonora Jørgensen optræder som »kvinden, der elskede et geni« i dette stort anlagte drama om renæssancen, dens efterfølgende forstandsherredømme og om den drabeligt rivaliserende kamp mellem to vidt forskellige mænd, to livssyn, og to verdensopfattelser, der hhv. bringer mennesket og Gud i centrum. Simon Spies 14. februar næste år går tæppet så for Nikolaj Cederholms spritnye musicalteater 'Simon', der handler om rejsekongen og fænomenet Simon Spies. Stand-up-artisten Anders Matthesen skal spille titelrollen i forestillingen, der blander alverdens teatergenrer, og hvor Cederholm betragter Spies som datidens profet, der forudsagde, at danserne i fremtiden ville leve det unikke liv, han selv kastede sig ud i. Cederholm mener, at rejsekongen et godt stykke ad vejen fik ret! Med i forestillingen er bl.a. også Jan Hertz, Klaus Bondam, Trine Pallesen, Jimmy Jørgensen, Bjarne Henriksen samt et stort, spansk orkester.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Gigantisk hykleri«: Pia Olsen Dyhrs ansættelse af ny rådgiver rejser voldsom intern kritik i SF
-
Brødspade har bragt svensk statsministerpar i problemer
-
»Jeg elsker det«: Inflationen i USA vokser, men Trump jubler
-
Kan Noma rejse sig? Ekspert er ikke i tvivl
-
Allerede 12 sekunder inde i PR-videoen begår selvkørende Tesla første fejl i københavnsk gade – men det bliver værre endnu
-
Det er også »fucking vanvittigt« af Fifa at lade USA blæse på rimelige krav til et VM-værtsland
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







