Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 24. okt. 2008 KL. 09.14

Ørestad har verdens bedste boliger

VM-bjerget i Ørestad har vundet stor international pris som verdens bedste boligbyggeri.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

World Architecture Festival

De første vindere:

Civile institutioner:
Guanghzou Balyun International Convention Centre, Kina, af Buro II

Kultur:
Oslo Opera i Norge af Snøhetta

Energi, affald og genbrug:
Landskabsgenopretning af lossepladsen ’La Valle dén Joan’, Spanien, af Batlle & Roig Architects

Sundhed:
Centre pour le Bien-être des Femmes et la prévention des mutilations génitales féminines ’G. Kambou’, Burkina Faso, af FAREstudio

Ferie:
Nk’Mip Desert Cultural Centre, Canada, af Hotson Bakker Boniface Haden Architects

Beboelse:
VM-bjerget, Danmark, af BIG – Bjarke Ingels Group

Uddannelse:
Universita Luigi Bocconi, Italien, af Grafton Architects

Natur:
Olympic Sculpture Park, Seattle Art Museum, USA, af Weiss/Manfredi Architecture/Landscape/ Urbanism.

Arkitekten Bjarke Ingels har vundet World Architecture Festivals pris i kategorien boliger for VM-bjerget i Ørestad.

»Det er et modigt boligprojekt«, siger den amerikanske arkitekturprofessor William Menking, der var leder af juryen i konkurrencen om årets bedste boligbyggeri i verden.

Prisen er en del af den aktuelle World Architecture Festival, som løber af stablen i disse dage i Europas centrum for ny arkitektur, Barcelona.

Bjergside af boliger
VM-bjerget ligger klos op ad VM-husene, der også er tegnet af Bjarke Ingels sammen med Julien de Schmedt.

Navnet skyldes, at komplekset består af en hel ’bjergside’ af 80 boliger med hver sin private have, der hviler på et stort parkeringshus.

William Menking motiverer valget af projektet med dets »entusiasme«.

»Det er et typisk førstedesign af en ung arkitekt, hvor alle ideer, der er gået gennem arkitektens hoved de seneste ti år, smides ind i projektet«, siger Menking.

»Men ikke desto mindre mente vi (juryen), at dets stærke pointer – excellente udendørs rum og et spændende parkeringshus under boligblokken – langt overdøvede dets mindre succesrige aspekter. Det varsler en lovende fremtid for sin unge arkitekt«, siger den amerikanske arkitekturprofessor.

'Forstad  på højkant' har ved arkitekturfestivalen i Barcelona vundet prisen i kategorien Boliger. Foto: Tobias Selnæs Markussen

Branchens pris
Det er en interessant pris, Bjarke Ingels har vundet.

Verdensarkitekturfestivalen er den hidtil mest omfattende priskonkurrence, der i år afholdes for første gang.

Her har fagtidsskrifter og arkitekturorganisationer fra hele verden forenet sig for at udpege de vigtigste værker i mere end 63 lande.

Kravet er, at bygningen skal være taget i brug inden for det seneste halvandet år.

I Barcelona konkurrerer 722 nybyggerier inden for 17 kategorier. Vinderne fra hver kategori deltager desuden i konkurrencen om den prestigefulde titel 'Verdens bedste bygning'.

Også plads til ydmygt byggeri
En lang række af verdens største arkitektfirmaer er repræsenteret, med Norman Foster som leder af juryen.

Men som Bjarke Ingels’ eksempel viser, er det ikke kun superprojekter, der kommer i betragtning.

Inden for kategorien Sundhed var det et ydmygt center til beskyttelse af kvinder mod omskæring i Burkina Faso, der vandt over store luksushospitaler.

Ros til dansk museum
Simpelt hen fordi det ifølge juryen mere overbevisende kunne forene »politisk relevans, lokal kultur og klima med en rig rumskabelse«.

I kategorien Kultur var der hele tre projekter med dansk islæt med i opløbet.

Men selv om Tony Frettons Fuglsang Kunstmuseum fik en speciel bemærkning for sin stramme skønhed, kunne ingen af kandidaterne måle sig med Snøhettas mesterværk, Oslo Operaen, der må nævnes som en stærk kandidat til den store pris.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede