Det her kan godt være rigtigt.

Der kan nemlig udmærket have siddet en person i det udvalgte publikum, som mellem jul og nytår overværede den allerførste testkørsel af Lars von Triers film ’Antichrist’, og være blevet så begejstret for den halvfærdige film, at vedkommende straks er sprunget til tastaturet, har skrevet en anmeldelse og mailet den til den berygtede amerikanske hjemmeside aintitcool.com, der specialiserer sig i at komme allerførst med hvad som helst fra filmens verden.

Men det kan også være en limpind.

»En anonym dansker«
En nørd, der har slået et par ensomme timer ihjel ved at binde os andre en historie på ærmet.

Eller en omgang udspekuleret markedsføring for den sags skyld. I hvert fald underskriver den person, der anmelder Lars von Triers næste film, ’Antichrist’, på hjemmesiden, sig bare som »anonym dansker«.

Og kan altså være hvem som helst. Lars von Trier selv for den sags skyld. Så er vi advaret.

Og kan ufortrødent fortsætte med den rene sladder.

Ifølge »vores spion i Eoropa«, som hjemmesiden anticool.com kalder sin anmelder, har vedkommende overværet den første testkørsel af filmen nogensinde, før redigering, før specialeffekter er lagt på, og før lydsiden tilnærmelsesvis er på plads. Ifølge planen skal filmen først have premiere 11. september.

Skræmmende
Alligevel tør anmelderen ud fra sit smugkig godt love, at der venter biografgængerne en oplevelse, der er skræmmende – både i sit indhold og i sin kvalitet.

»Kort fortalt handler ’Antichrist’ om en psykiater, spillet af Willem Dafoe, der beslutter sig for at tage sin kone, spillet af Charlotte Gainsbourgh, til et af de steder, hun frygter allermest, for at hjælpe hende med at komme sig over sorgen over deres søns død ved en ulykke«, skriver den anonyme anmelder.

Og fortsætter:

»Stedet er Eden Skoven, hvor de har en lille hytte, hvor hun engang skrev en afhandling om forfølgelsen af hekse i middelalderen. Mens de prøver at forstå, hvordan en sådan tragedie kunne ramme dem, åbner parret øjnene for muligheden af, at verdens egentlige natur er ond«.

Poetisk grusomhed
Og det virker åbenbart.

»Aldrig er noget så grusomt blevet vist på en så poetisk måde. En skønhed jeg ikke har set i en von Trier-film siden hans Europatrilogi«, skriver anmelderen.

»Men filmen var også en gal mands rejse ind i von Triers syn på menneskets natur«.

Filmen er en blanding af Eli Roths ’Hostel’ og Michael Hanekes ’Pianisten’, skriver anmelderen.

Og i indledningen til anmeldelsen erklærer anticool.com, at den praktisk talt er garanteret en plads på Cannesfestivalen til maj. Alene på grund af instruktørens omdømme.

»Endnu en triumf«
Og, som der står: »... selv hvis den er noget lort«.

Det er den nu ikke, hvis man kan tro hjemmesiden, der kalder filmen »endnu en triumf fra den danske auteur«.

Med tilføjelsen: »Hvilket selvfølgelig ikke er nogen garanti for, at mange af jer ikke vil hade hvert eneste billede af den«.

Det er ikke lykkedes at få aintitcool.com til at uddybe, hvem den anonyme dansker er, om de selv kender vedkommendes identitet, og hvilke garantier de har for, at den pågældende faktisk har deltaget i en testvisning af ’Antichrist’.

Zentropa bekræfter testkørsel
Men på Zentropa Film bekræfter man, at der har fundet en testvisning sted mellem jul og nytår, og udtrykker – uden for citat – stor ærgrelse over, at en så ufærdig version af filmen bliver genstand for offentlig interesse og vurdering.

Publikum ved testvisningen bestod af et såkaldt almindeligt biografpublikum, og betingelsen for at få plads i salen var, at de udvalgte først skrev under på, at de ikke efterfølgende ville fortælle offentligt om, hvad de fik at se på lærredet.

Verdens natur er i sandhed ond. Filmverdenens i hvert fald. Eller rettere: Visse medlemmer af visse testpublikum til visse film. Filmens stil beskrives i anmeldelsen som atypisk både for den ældre von Trier og for den unge instruktør af samme navn.

Og alligevel en sær blanding af dem begge, så alt på lærredet »skriger von Trier«, som der står.

Og så mener anmelderen, at filmens historie har så stor dybde og finesse, at den godt kan blive kandidat til nogle større priser.

Grusomme scener
Allerede i den seks minutter lange åbningssekvens, som vises i sort-hvid i super slowmotion til tonerne af opera, afskriver filmen sig ifølge anmelderen chancen for at blive tilladt for børn under 17 år i USA.

Og selv om anmelderen ikke personligt blev helt så bange, som han eller hun havde forventet, vurderer vedkommende, at det udmærket kan ændre sig i den endelige udgave, og at ’Antichrist’ allerede i sin halvfærdige form på sine egne vilkår fungerer som skrækfilm.

Så godt, at den angiveligt gjorde anmelderen »fysisk syg« med sin grusomhed.

Der er »så meget skrevet mellem linjerne, at jeg ikke vil lade, som om jeg til fulde forstår det hele efter første gennemsyn«, skriver den anonyme dansker.

Men »under alle omstændigheder er det en film at se frem til, om ikke for andet så for Lars von Triers udknaldede sind, som vil efterlade dig rystende på hovedet i mistro over, hvad du er vidne til – selv hvis du er en LvT (Lars von Trier, red.)-fan, som forventer det uventede«.