'X Factor’, ’Vild med dans’, tv-serier og snakkeprogrammer.

Danskerne ser fjernsyn som aldrig før. Hver dag sidder vi op mod tre timer ved tv-skærmens trygge lys og lader os passivt underholde.

I 2008 så alle danskere over tre år i gennemsnit 2 timer og 47 minutters tv daglig – og det er 19 minutter mere end i 2007.

Rekordår internationalt
Stigningen i danskernes tv-forbrug er sket på trods af, at computeren og internettet fylder mere i vores medievalg. Ikke siden 1998 har vi set tilnærmelsesvis så meget fjernsyn som nu.

De senere år har flere medier ellers gentagne gange bragt historier om faldende interesse for fjernsynet til fordel for internettet.

Men 2008 har været et rekordår i forhold til folks tv-forbrug – ikke kun i Danmark, men også internationalt, blandt andet i Norge og USA.

»Danskerne er begyndt at bruge fjernsynet som en ledsager. Det ledsager os i flere situationer, hvor vi før ikke tændte det – også fordi der er programmer, som lægger op til det. De bløde snakkeprogrammer som morgen-tv og ’Go’ aften Danmark’ kræver ikke store fordringer af seeren. Selv TV-avisen og især vejrudsigten er jo blevet behagelig at se. Tv’et er blevet rart at være sammen med«, forklarer professor i film- og medievidenskab på Københavns Universitet Stig Hjarvard.

»Det er påfaldende nemt at bruge. Det er nemmere at være i selskab med et tv end at invitere folk på besøg – og nemmere at skifte kanal end at smide folk ud, hvis det ikke lige kører med snakken«.

»Tv’et pacificerer os«
Fjernsynet er med andre ord blevet vores rare og behagelige ven, som altid står til rådighed – og som vi derfor altid har tændt.

Og det kan være problematisk, siger hjerneforsker og lektor ved neurovidenskab og farmakologi på Københavns Universitet David Paul Drucker Woldbye.

»Tv’et pacificerer os. Når vi ser fjernsyn, falder vores mentale aktiveringsniveau. Hjernebølgernes aktivitet falder, så vi går fra en almindelig vågen og opmærksom tilstand – såkaldte beta-bølger – til en afslappet, dagdrømmende tilstand med alfa-bølger«, siger han.

»Vi ved, hvad vi laver, men vi er alligevel ikke helt til stede. Og det dræner os for energi«.

Fjernsynets undergang er udskudt
De senere år har danskernes gennemsnitlige tv-forbrug ligget nogenlunde stabilt på omkring 150-160 minutter om dagen.

Men i 2007 faldt tallet til 148 minutter om dagen, og det fik mange til at spå om fjernsynets undergang.

»Vi har meget længe prøvet at mane de rygter i jorden. Det er klart, at vi i perioder ser mere eller mindre tv, og bare fordi det går nedad et år, betyder det jo ikke, at vi er på vej mod afgrunden. Tallene de senere år har altovervejende vist stabilitet«, siger DR’s medieforsker, Niels Marslev.

Ifølge ham er der tre hovedgrunde til, at netop 2008 blev et rekordstort fjernsynsår:

Mere sport - og mere kvalitet
For det første har det været et stort sportsår med OL og EM i både håndbold og fodbold. For det andet er der blevet udbudt mere kvalitet i programmerne end nogensinde.

De fleste kanaler har nemlig postet store penge i deres programmer – ikke mindst fordi tv’et i Danmark engang i efteråret går fra analogt til digitalt.

Og med de mange nye små nichekanaler, som er dukket op de senere år, bliver konkurrencen om potentielle seere ved skiftet stort.

Sidst, men ikke mindst, har danskerne investeret massivt i fladskærme og digitale programpakker – og det betyder flere kanaler, som modtager med bedre kvalitet.

Fritiden står for skud
At vores tv-forbrug – modsat de mange forudsigelser om, at internettet ville erstatte fjernsynet – er steget, viser, at medierne i højere grad supplerer hinanden, end de erstatter hinanden, mener professor Stig Hjarvard.

»Vi lægger medierne oven i hinanden og forøger vores forbrug. Og den tid tager vi jo fra samvær med andre mennesker. Det er der jo ingen tvivl om. Det er fritiden, der står for skud, når vi ser så meget tv«, siger han.

Samtidig har fjernsynets funktion ændret sig, og vi bruger det mere og mere som en radio. Fjernsynet står til rådighed for os hele døgnet.

Og den lille – måske flade – kasse bliver vores følgesvend, mens vi laver mad, spiser, stryger tøj og taler sammen. Vi bruger det langtfra kun til information og underholdning.

»De tidligere oplysende og fordringsfulde programmer er jo skubbet ud i de marginale sendetider og smalle kanaler. DR 2 bærer for eksempel mange af Danmarks Radios oplysningsforpligtelser, sådan at vi på DR 1 kan slappe af med at dekorere vores hus, grave haven om, eller hvad det nu er. Og det interessante er, at det er public service-kanalerne, som bærer hovedparten af seningen, selv om de kommercielle og de små kanaler stille og roligt vinder indpas. Det viser, hvor meget DR og TV 2 målbevidst har gjort tv til et selskabeligt og afslappende medie«, lyder det fra Hjarvard.

Tv giver afhængighed
Måske for afslappende, mener hjerneforsker David Woldbye. Hjernen slår nemlig over på standby, og tankeaktiviteten falder, når vi lægger os i sofaen og glor på skærmen.

Det sker ikke, når man eksempelvis læser en bog.

Selv om man er afslappet, forbliver hjerneaktiviteten i den normale aktive beta-tilstand, fordi man selv skal ’oversætte’ bogstaver til ord, tanker og billeder.

Men tv’et gør alt arbejdet, så man bare modtager.

»Undersøgelser viser, at mens folk ser fjernsyn, er de passive, men også behageligt afslappede. Men i det øjeblik, der slukkes for skærmen, fortsætter følelsen af passivitet og ugidelighed, man kan ikke tage sig sammen, og afslappetheden er væk. Så snart man tænder fjernsynet, bliver man afslappet igen. Og det er det samme, der sker, når man indtager alkohol eller stoffer. Man bliver altså decideret afhængig af fjernsynet«, siger han.

Sundt i små doser
Samtidig kan alfa-tilstanden, som kommer med fjernsynet, og dagdrømmeri være sundt for os, for det får pulsen ned, og man slapper af.

Men det skal være i små doser, mener David Woldbye.

»Jo mere folk ser tv, jo mindre tilfredsstillet bliver de af det. Og jo mere dårlig samvittighed får de, og energien bliver væk. Derfor er det vigtigt at finde en balance – en smule fjernsyn kan gavne, men så snart det går ud over energien og samvittigheden, så er det for meget. Man skal sørge for, at det ikke bliver fordummende«, siger han.

Orienteringsrespons
Fjernsynet aktiverer samtidig en biologisk refleks i vores hjerne, som gør, at vores opmærksomhed automatisk ryger hen på et tændt fjernsyn.

»Hvis der sker noget ud over det sædvanlige – hvis der for eksempel springer en bombe et sted – så vil vores opmærksomhed fuldstændig reflektorisk vende sig mod det, der sker, og fokusere helt på det. Det er det, der hedder orienteringsrespons, og er noget, vi har helt naturligt til at beskytte os. Hvis der sker noget nyt, kigger vi automatisk derhen for at se, hvad det er. Og det er det, fjernsynet benytter sig af«, forklarer han.

I de seneste 10 år er der kommet flere og flere hurtige klip både i actionfilm og almindelige tv-programmer.

Der er sjældent bare et kamera, som stillestående filmer en oplæser, og jo mere, der sker, jo mere tiltrækkes vores opmærksomhed helt instinktivt mod skærmen.

Og jo længere bliver vi siddende.

Vi ser det, fordi vi kan
Så egentlig burde vi begrænse vores tv-sening.

Lektor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet Sven Mørch tror dog ikke, at vi kommer til at se mindre tv i fremtiden.

Mange mennesker tænder næsten tv’et per automatik, og når først skærmen er tændt, vil det blive sværere og sværere at slukke den igen.

»Når vi først har tændt tv’et – og det skal vi nok gøre af os selv – så prøver kanalerne at få os til at sidde længst foran skærmen. Det er det, der hedder intern og ekstern motivation. Den interne motivation findes allerede hos seerne, og kanalerne skal blot ramme folks eksisterende interesser med programmerne. Den eksterne handler om at skabe en motivation hos seerne, få dem til at blive siddende af alle mulige andre grunde end selve indholdet af et program – for eksempel realityprogrammer, hvor vi kan identificere os med de medvirkende, eller ved at dele programmer op i 20 afsnit«, siger han.

Den største grund til, at vi ser så meget tv, er simpelthen, fordi vi kan.

Flere kanaler, flere fladskærme
Fjernsynet kører i døgndrift med alle mulige udbud til os, og det er blevet fuldstændig en del af vores hverdag.

»Og det siger meget om, hvor meget medier og tv egentlig gør for at sikre sig, at vi bliver hængende«, siger han.

DR’s medieforsker, Niels Marslev, er enig i, at vi ikke kommer til at se mindre fjernsyn i fremtiden.

»Danskerne har alle år set meget tv – også de senere år, hvor det er gået lidt op og ned. Og vi vil blive ved med at se meget tv«, lyder det fra Niels Marslev, som ikke har meget tilovers for dommedagsteorier for fjernsynet.

Han spår et 2009, hvor danskerne får flere kanaler, flere fladskærme – og lige så mange timer med deres rare og behagelige, bedste ven.