Danskerne elsker at ’downlaane’, som bibliotekerne så spidsfindigt kalder det.

I december måned satte bibliotekerne personlig rekord og udlånte over 10.000 digitale lydbøger på internettet.

Bibliotekerne selv kalder projektet den største bibliotekssucces i nyere tid.

Men den store succes har også store omkostninger. Af den økonomiske slags. For hvert eneste ’downlaan’ koster bibliotekerne 37 kroner.

Behov for ny model
Penge, der blandt andet går til at betale forlagene, men desværre også penge, som bibliotekerne ikke er i stand til at skaffe, hvis succesen fortsætter.

For som ordningen ser ud nu, er flere lånere lig med større omkostninger for bibliotekerne.

»Det her er jo bare et lille hjørne af bibliotekernes udlån, og det er klart, at det er for dyrt, som det ser ud nu. Så vi bliver nødt til at finde en anden model for, hvordan det her skal køre fremover«, siger Susanne Buus-Pedersen.

Hun er projektleder på netlydbog.dk og administrerer ordningen på Københavns Biblioteker.

Kvoteordning
Her havde man egentlig sat 100.000 af til projektet, men er endt med at bruge over 500.000 kroner i 2008. Derfor har biblioteket indført en kvoteordning, så hver bruger kun kan låne to lydbøger om måneden.

Men fortsætter succesraten, er heller ikke kvoteringen længere nok til at holde budgettet under kontrol.

Og de 62 af landets 90 biblioteker, der ligesom Københavns Biblioteker er gået med i netlydbog.dk, står med de samme udfordringer, forklarer hun.

Forlag 'bør sænke prisen'
En oplagt måde at sikre netydbog.dk på, mener hun, er, at forlagene sænker prisen på de digitale lydbøger.

For af de 37 kroner, som bibliotekerne betaler per udlån, går 25 kroner til forlagene.

Og på grund af reglerne på området kan bibliotekerne ikke bare købe ét produkt og låne det ud kvit og frit, som de kan med trykte bøger, cd’er og dvd’er.

For digitale filer er beskyttet af ophavsretsloven.

»Vi håber jo på, at forlagene kan presses i pris på sigt. I dag tjener forlag og forfattere jo 25 kroner per udlån, hvor de før har fået et fast beløb i bibliotekspenge, som slet ikke når op i nærheden af 25 kroner per lån. Jeg ser det som en usædvanlig god forretning for forlagene«, siger Susanne Buus-Pedersen.

Gyldendal: Prisen er rigtig
Hos Gyldendal ser forlagschef Cliff Hansen ikke noget incitament til at skrue priserne ned.

For bibliotekernes gratis udlån af digitale lydbøger ser han som direkte konkurrence til forlagenes eget lydbogsalg på nettet.

»Det eksemplar, som bibliotekerne udlåner til en bruger, er næsten fuldstændig magen til det produkt, vi ellers ville sælge. Og hvis vi låner vores lydbøger ud på den her måde, som jo også er nyt for os, så må det alt andet lige betyde, at vi taber noget salg i den anden ende«, siger Cliff Hansen.

Positivt for salget
Bibliotekernes udlån styrker tværtimod salget af netlydbøger, mener Susanne Buus-Pedersen.

»For jo mere adgang folk har til litteratur og musik, jo mere vil de også interessere sig for det. Og det har så en positiv effekt på salget«, argumenterer hun.

Men medgiver, at der ikke er lavet undersøgelser på området.

»Jeg forstår godt, at forlagene har utroligt mange forbehold og skal se effekten af det her, før de tror på, at de ikke kommer til at tabe penge. Men lige nu tjener de jo sindssygt mange penge på netlydbog.dk, og der er ingen, der tror på, at forlagene ville have solgt 10.000 eksemplarer i løbet af en måned af et udbud på 300 lydbøger«, siger Susanne Buus-Pedersen.

Gyldendal: En svækkelse af salget
Men den argumentation køber Cliff Hansen fra Gyldendal ikke.

»I en opstartsperiode kan det godt være rigtigt, at udbredelsen af kendskab til lydbøger kan stimulere den generelle brug og salget af lydbøger, men på den lidt længere bane er jeg sikker på, at det betyder en svækkelse af vores salg, fordi det er så nemt at låne lydbøger. Hvis du låner en almindelig bog, skal du ned på dit bibliotek for at hente den og aflevere den igen. Der er en form for besvær forbundet med det«, siger Cliff Hansen.

1. april udløber bibliotekernes og forlagenes samarbejdsaftale for pilotprojektet netlydbog.dk, og så skal parterne til forhandlingsbordet igen for at finde en mere holdbar betalingsmodel.

TDC Play-model
Susanne Buus-Pedersen siger:

»Jeg så jo gerne, at vi fik en helt anden prisstruktur i fremtiden. For eksempel lavere priser, hvis man vil afregne på samme måde som nu. Men man kunne jo også forestille sig en flatrate-aftale, hvor man betaler et bestemt beløb på forhånd, og så får man lov til at downloade frit. Ligesom TDC Play. Spørgsmålet er bare, om markedet er modent til den slags aftaler med bibliotekerne. Det er svært at sige«.

Hun tør ikke gætte på, hvilken løsning man ender med.

Hos Gyldendal, siger Cliff Hansen, er man åben over for at diskutere en ny struktur for samhandlen mellem forlaget og bibliotekerne.

Og til flatrate-modellen siger han:

»Det er en mulighed. Vi er åbne for at diskutere forskellige modeller, også den. Men man skal være opmærksom på, at hvis man vælger sådan en model, betyder det en meget stor forudbetaling. Og det gør det sværere for bibliotekerne at have kontrol over deres økonomi«, siger han.