Danmarks Radios nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen kan blive i sin stilling, men fremover er det cheferne for DRs TV-avis og DRs Radioavis, der skal være direkte ansvarlige ledere og redaktører af nyhedsprogrammerne i de to medier. Lisbeth Knudsen skal koncentrere sig om udvikling og strategier, økonomi, teknologi og personale, oplyser DR Nyheder. Enighed om beslutning De to chefredaktører opnår trods de større kompetencer og det større ansvar ikke direktørstatus. Beslutningen om at skrinlægge planerne om en sammenlægning af DR's nyhedsredaktioner er taget af en enig bestyrelse. Formand 'meget tilfreds' Beslutningen indebærer, at Radioavisen og TV-avisen skal arbejde uafhængigt og i konkurrence med hinanden. »Jeg er meget tilfreds med den løsning, vi nåede frem til i bestyrelsen. Med selvstændige ledelser af Radioavisen og TV-avisen sikrer vi den mangfoldighed i nyhedsdækningen, som er helt afgørende for en public service-station som DR«, siger formand for DR's bestyrelse Jørgen Kleener. De kasserede modeller: Bestyrelsen forkastede altså den såkaldte integrationsmodel, som samlede redaktionerne yderligere. Den tredje model, som ville betyde, at radio og tv blev delt op i to helt selvstændige nyhedsredaktioner, er også droppet. Skal give større mangfoldighed Bestyrelsen håber, at opgøret med det enstrengede nyhedssystem, som Lisbeth Knudsen i hvert fald formelt havde den totale magt over, sikrer licensbetalerne større mangfoldighed i nyhedsformidlingen, skriver DR Nyheder. DR har været hårdt kritiseret for at anlægge samme vinkling på alle kanaler døgnet igennem på de bærende indslag. Med to selvstændigt redigerede nyhedsmedier, der arbejder ukoordineret, føler bestyrelsen sig godt på vej.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Allerede 12 sekunder inde i PR-videoen begår selvkørende Tesla første fejl i københavnsk gade – men det bliver værre endnu
-
Svar til læser: Du har ret i, at det er alarmerende, hvad der sker med kroppen, når vi er fysisk inaktive
-
Reglen blev kaldt »udansk« før valget. Nu har tre ud af fire regeringspartier opgivet hjertesag
-
Valget siger en del om Det Kongelige Teaters ambitionsniveau og risikovillighed
-
Domstol frygter nye forbrydelser: Marius Borg Høiby bliver alligevel ikke løsladt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han kan godt forestille sig et folkemøde kun med ai-agenter
Lyt til artiklenLæst op af Lasse Foghsgaard
00:00
Debatindlæg af Bitten Jensen
Kronik af Carsten Jessen og Susanne Dahl
Leder af Christian Jensen







