Hvem skulle have troet, det kunne ske? I næsten 250 år har Encyclopædia Britannica stået fast som en klippe af viden – et elfenbenstårn, som verdens fremmeste eksperter har råbt deres autoriserede sagkundskab ud fra.

Mange betragter Britannica som verdens sagligste opslagsværk – også i den onlineversion, brugere kan abonnere på.

Heroverfor står så det gratis internetleksikon Wikipedia, hvor amatører frit kan oprette artikler og rette i teksterne i nuet. Og mens det hæderkronede Britannica kun tiltrækker 200.000 brugere på nettet, har Wikipedia 275 millioner læsere hver måned.

Ny version får sommerpremiere
Måske er det de tal, der snart får Encyclopædia Britannica til at efterabe en del af Wikipedias koncept. En ny netversion af Britannica får premiere til sommer.

Og her kan brugerne også selv skrive i leksikonet. De kan rette i artikler. Ja, de kan omskrive det hæderkronede leksikons opslag totalt.

»Wikipedia har haft en kæmpesucces, og en del af den skyldes, at der er en demokratisk fornemmelse af, at brugerne selv deltager. Britannica bliver simpelt hen mere hipt ved at tillade det. Så man må så spørge sig selv, om de bare gør det, fordi de kan, eller om de har et sagligt formål med det«, siger lektor Jakob Linaa Jensen, der forsker i digitale medier ved Aarhus Universitet

En lukket klub
Encyclopædia Britannica giver dog stadig ikke sine artikler fri for alle. I Wikipedia kan enhver forbipasserende i princippet ændre hvad som helst på en side i nuet.

I den kommende version af Britannica skal man være blandt de 200.000 betalende abonnenter, som giver cirka 400 kroner om året for en adgang online. Det er med andre ord en lukket klub.

Det bliver også et krav, at brugeren optræder med sit fulde navn, når han eller hun retter noget. Og ændringerne ryger ikke direkte ind i artiklen. De lander først hos en af Britannicas redaktører eller forfattere, som vender tommelfingeren op eller ned for rettelsen, inden den eventuelt bliver lagt på. Til gengæld kommer amatørekspertens navn til at stå på artiklen.

Signalværdi og pr
Jakob Linaa Jensen mener, at Encyclopædia Britannica især går efter signalværdi og pr, når de inddrager brugerne i leksikonet.

»Men selvfølgelig er der reelle fordele i collaborative intelligence, hvor mange mennesker deler deres fælles viden. Man kan få forbedret sine artikler helt gratis. Undersøgelser har jo også vist, at Wikipedias opslag i mange tilfælde er mindst lige så præcise som netop Encyclopædia Britannicas, fordi så mange bidrager. Her er Britannicas problem så, at de har langt færre brugere, der kan bidrage, men omvendt er betalende brugere måske mere seriøse«.

For tiden bryster Britannica sig af at have knap 4.500 professionelle bidragydere, som er blandt de fremmeste eksperter i verden.

Hertil kommer nu de 200.000 betalende brugere. De skal ses i forhold til Wikipedias millioner af amatører, som bidrager til de knap 2,8 millioner artikler, der for tiden ligger i leksikonet.

Reklamefinansieret
Den vigtigste grund til Wikipedias succes er formentlig den enkelte, at leksikonet er gratis. Den vej kunne Encyclopædia Britannica også have valgt at gå – og eksempelvis lade sig finansiere af reklamer ligesom mange avisers netsider.

Men foreløbig koster Encyclopædia Britannica altså stadig penge på nettet.

»Spørgsmålet er også, om det ville virke troværdigt, hvis et hæderkronet leksikon som Britannica var finansieret af reklamer«, siger Jakob Linaa Jensen.

I Danmark blev Gyldendals encyklopædi Den Store Danske lagt gratis på nettet for halvanden måned siden og er netop finansieret af reklamer. I den nuværende prøveversion kan brugerne også rette i teksterne – og skrive nye artikler. Ændringerne bliver løbende læst og rettet til af redaktører og frivillige ’eksperter’.