Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 20. maj. 2009 KL. 16.28

Brad Pitt: Sagde ja til Tarantino i brandert

Quentin Tarantino mener selv, han har slået et homerun til himlen med sin seneste film, 'Inglorious Basterds'.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Inglorious Basterds

  • Instruktør: Quentin Tarantino.
  • Medvirkende: Brad Pitt (Lt. Raine), Mélanie Laurent (Shoshanna), Christoph Waltz (Oberst Hans Landa), Daniel Brühl (Frederic Zoller), Til Schweiger (Sgt. Hugo Stiglitz), Eli Roth (Donny Donowitz), Michael Fassbender (Lt. Archie Hicox), Diane Kruger (Bridget von Hammersmark), Mike Myers (General Fenech).
  • Plot: En gruppe jødiskamerikanske soldater, kendt som The Basterds, skalperer nazister under Anden Verdenskrig i Frankrig. Sideløbende har en ung jødisk kvinde, hvis familie er blevet dræbt af nazister, planer om hævn. Skæbnerne væves sammen i et endegyldigt opgør mod topnazister som Hitler og Goebbels under en filmfremvisning.
  • Filmen har dansk premiere 28. august.

Mr. Tarantino har ønsket at arbejde med Mr. Pitt i årevis.

Men rollen. Den rigtige rolle har bare ikke været der.

Undervejs i skrivningen af projekt 'Inglorious Basterds', indså Tarantino pludselig, at han havde skabt sin drømme-Pittfigur:

Løjtnant Aldo Raine, lederen af den jødisk-amerikanske hævnergruppe, The Basterds.

»Jeg vidste, at med Pitt om bord ville det her blive et homerun til himlen. Men så blev jeg nervøs og tænkte: Hvad nu hvis han siger nej«, fortæller Tarantino, da han møder pressen efter verdenspremieren på filmen i Cannes.

Fem tomme vinflasker
Pitt havde ingen planer om at sige nej. »You had me at hello«, smiler han til Tarantino.

Pitt fortæller, at Tarantino præsenterede ham for den spaghettiwesternagtige Anden Verdenskrigfilm på en noget våd aften.

»Jeg husker ikke så meget. Quentin kom på besøg en aften, og næste morgen så jeg fem tomme vinflasker og et eller andet rygeaggregat ligge på gulvet. Jeg ved ikke, hvad der skete. Men seks uger senere stod jeg i uniform og var i gang med filmen. Det skulle gå stærkt, for Quentin ville have filmen klar til Cannes«, siger Pitt.

Det blev den.

Filmen er udtaget til hovedkonkurrencen om Den Gyldne Palme, og i aften er der gallapremiere for filmens stjerner, der stadig ikke har set det endelige resultat.

Presserummet er forjættet land
Pressemødet med Tarantino og co. er velbesøgt.

Sikkerheden er den højeste for noget pressemøde på årets festival. Kun journalister med den rigtige akkreditering kommer ind, og udenfor må mange følge seancen på storskærme.

Indenfor er stemningen løssluppen. Producerparret Harvey og Bob Weinstein er sneget med ind.

I panelet roser Tarantino sine skuespillere, der kvitterer med kys og kram, og canadiske Mike Myers ('Austin Powers'), der har en mindre rolle i filmen, tilfører pressemødet masser af humor med sin blotte tilstedeværelse.

Kosherporno
En journalist vil vide, om filmen, hvor nazisterne får nogle ordentlige stryg, er Tarantinos 'jødiske hævnfantasi'.

»Sådan ville jeg ikke formulere det selv, men der er da aspekter af det i filmen. Jeg ser sådan på det: Jeg har skabt nogle karakterer, der ændrer krigens udfald. Mine personer er ikke virkelige, så derfor er handlingen ikke virkelig. Men hvis de havde eksisteret, kunne tingene meget vel have udspillet sig som i filmen. Handlingen er plausibel«, siger Tarantino.

Skuespiller Eli Roth ('Hostel' og 'Cabin Fever'), der spiller 'basterden' Donny, er mindre bleg for at tage journalistens madding:

»Jeg er jødisk, så for mig er den her film kosherporno. Det er noget, jeg har fantaseret om, siden jeg var helt lille. Det var som at lave sexscener«, siger Roth, mens Tarantino skraldgriner.

Klar til at droppe filmen
Roth, Pitt og Myers er bare tre flotte navne i en drømmebesætning, der også tæller store europæiske filmnavne som Daniel Brühl ('Good bye Lenin'), Til Schweiger ('Driven'), Michael Fassbender ('Hunger' og 'Fish Tank') og Diane Kruger ('Farvel Bafana').

Men over alle dem troner Christoph Waltz i rollen som en snedig 'jødejæger' med et veludviklet sprogøre, obersten Hans Landa.

»Jeg vidste ret tidligt i forløbet, at jeg ønskede et lingvistisk geni til rollen som Landa. Men da jeg castede i Tyskland, kunne jeg ikke finde den helt rigtige til rollen. Jeg var klar til at trække stikket ud på hele projektet og bare udgive det som en roman. Heldigvis overreagerede producenterne ikke. De sagde, at nu sætter vi alt ind på at finde Landa i en uge, og da Christoph så kom en dag og læste et par scener for os, tænkte vi 'yes, nu kan vi lave filmen'«, fortæller Tarantino.

De Olympiske Lege i film
Lige fra starten var det Tarantinos mål at have 'Inglorious Basterds' færdig i tide til Cannes.

»For filmskabere er Cannes det, der betyder mest. Det er som OL i film. Årsagen er, at film betyder noget her. Selv når folk buher af en film, gør de det, fordi de er passionerede omkring filmkunsten. Her er filmjournalister fra USA, Finland, Island, Grønland, Canada, der diskuterer og krydser klinger. Jeg ser ikke mig selv som en amerikansk filmmager, men som en, der skaber film til hele verden. Og Cannes er det rigtige sted at vise dem«, siger 'überbasterden' ham selv.

Om 'Inglorious Basterds' (Og ja, det er en bevidst stavefejl i titlen!) vinder Den Gyldne Palme finder vi ud af søndag aften. Juryformanden Isabelle Huppert var tiltænkt en rolle i filmen, så måske ...

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede