Hun har modtaget Henkel-prisen og er blevet Årets Revykunstner.

Fra det klassiske til det komiske, Ditte Gråbøl bevæger sig med selvfølge og ynde fra den ene genre til den anden og går til opgaverne med lige stor alvor.

Hun blev landskendt som den hostende kværulant i lørdagssatiren ’Den Gode, Den Onde og den Virk’li Sjove’ på DR i begyndelsen af 1990’erne, og netop nu er hun i Tyskland, hvor hun ved Schiller-dagene i Mannheim spiller dronning Elizabeth I i ’Maria Stuart’.

Der er ikke mange i hendes fag, der kan så meget, som Ditte Gråbøl kan.

Sitrende sart
Som kunstner og som menneske har hun misundelsesværdigt mange facetter.

Hun er sitrende sart, og hun er sprudlende. Eftertænksom og rappedullet. Intellektuel og lige ud ad landevejen – eller snarere ud af Gammelholm, det kvarter i indre København, hvor hun bor med mand og to børn.

Og hun kan balancere.

Tragedie skal have et gran af komedie for at få dybde, og komedie får bundklang, når den har et strejf af tragedie.

Det har hun bl.a. vist i stykker som Edward Albees ’Geden’, i sin Ritt Bjerregaard-parodi i Cirkusrevyen, i film som ’Oh Happy Day’ og ’Lykkevej’ og i tv-serien ’Livvagterne’, hvor hun spiller den myndige ’blæksprutte’ Diana.

Bliver let berørt
Ditte Gråbøl gennemskuer og bliver berørt.

Da hun var en del af tv-satire-ensemblet med kollegerne Niels Olsen, Kurt Ravn, Michelle Bjørn-Andersen og Peter Schrøder, havde et småkynisk brushoved blandt forfatterne skrevet en parodi på en typisk sommerrevy:

Et stk. dronning Margrethe-parodi.

Et stk. ’Lille mand om verdenssituationen’.

Et stk. ’Smil gennem tårer’, en lille klovn, der opfordrer sine medmennesker til at smile, trods alskens gru og ondskab.

Tekstforgylderen
Den tekst fik Ditte Gråbøl.

Og selv om den var humoristisk ment, lir og lagkage, så gav den ved første gennemlæsning Gråbøl en klump i halsen. Hun fremførte denne bagatel med loyalitet over for figuren, så nummeret fik nerve.

Ditte Gråbøl kan ganske enkelt forgylde en tekst.

»Det var vand på meget, meget tør jord«, konstaterede hendes far, da unge Ditte Knudsen endelig blev optaget på teaterskolen efter flere afslag.

Hendes forældre var nervøse for, om nej’erne tog for hårdt på den unge kvindes selvfølelse, for det var altså skuespiller, hun ville være. Det havde hun vidst lige siden 1. klasse. Basta.

Kamp mod generte og behagetrang
Heldigvis kom hun i 1981 ind på skuespilskolen ved Århus Teater og havde tre gode år dér.

Men hun blev ikke ansat bagefter. Det gjorde hun til gengæld i Aalborg, og i det nordjyske fik hun styrket sit professionelle mod, mens hun trådte ud af sin generthed og behagetrang.

Inden den statsautoriserede skoling havde Ditte Knudsen lært teatermiljøet at kende.

Efter realeksamen var hun volontør på Bådteatret i Nyhavn og et par år ansat på børneteatret Filuren i Århus.

Hun havde hun en forvirret og rodløs ungdom og kunne ikke rigtig finde sin plads. Men i teaterverdenen trak hun vejret frit:

»Her hører jeg til!«

Boglig familie
Ditte Gråbøl er rundet af en boglig familie.

Hendes far, Mogens Knudsen, var direktør for Gyldendal, hendes mor, Birgit Seydner, var oversætter.

Et hjem med »masser af melankoli og masser af latter«, som hun siger i et interview med Ugebladet Søndag.

Hun traf sin første mand, filminstruktøren Niels Gråbøl, under optagelserne til ’Møv og Funder’, og sammen fik de to børn. Ægteskabet holdt ikke, men venskabet og forældreskabet gjorde.

Belæst
I dag er hun gift med fysikeren Freddy Christiansen, som bl.a. deler Ditte Gråbøls entusiasme for Italien, god mad og bøger. Mange bøger.

Hun er en stor læser og kender sine klassikere. Vennerne ved, at man altid kan gå til hende og få bogtip – og at man aldrig kan overraske hende. Hun har læst det hele.

Nu fylder hun 50. Ikke en nem alder for en kvindelig skuespiller, men Ditte Gråbøl træder ind i de modne kvinders rækker med udsigt til rollen som Pernille i Grønnegård Teatrets sommerforestilling ’Den Stundesløse’.

I efteråret spiller hun med i Line Knutzons ’Den luft de andre indånder’ på Sorte Hest, og senere på sæsonen er hun tilbage på Betty Nansen i et nyt stykke dansk dramatik, ’Moskva’, af Hanne-Vibeke Holst.