Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 10. jul. 2009 KL. 11.26

Ny 'Forbrydelsen' bliver en blodig omgang

Tredje sæson af DR's populære dramaserie rammer tv-skærmene i efteråret.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Forbrydelsen

  • Første afsnit blev vist på DR 1 7. januar 2007, og herefter fulgte ni andre afsnit.
  • Anden sæson af serien skulle være vist i foråret 2008, men på grund af seriens popularitet valgte DR at sende de 10 afsnit i efteråret 2007 i stedet.
  • Det sidste afsnit, hvor Nanna Birk Larsens morder afsløres, blev set af 2,1 millioner danskere.
  • Tredje sæson består som de to foregående af 10 afsnit. Første afsnit vises 27. september 2009.

Til efteråret er DR klar med endnu en sæson af den Emmy-nominerede serie 'Forbrydelsen'.

Flere end halvanden million seere fulgte troligt med i søndagsserien, hvor den sammenbidte efterforskningsleder Sarah Lund (spillet af Sofie Gråbøl) forsøgte at opklare mordet på gymnasiepigen Nanna Birk Larsen.

LÆSLæserne skænder på DR's dramachef

Som de fleste vil vide, får morderen sin bekomst i det nervepirrende sidste afsnit, hvorfor handlingen i sæson 3 får et nyt omdrejningspunkt - nemlig mordet på en kvindelig advokat.

En mulitplothistorie
Berlingske Tidende har kigget i drejebogen for den ny sæson og kan oplyse, at den bliver blodigere end de tidligere, ligesom flere kendte skuespillere træder ind i serien.

LÆSBerlingske: DR-drama får flere mord og kendte ansigter (eksternt link)

Eksempelvis spiller Nicolas Bro den nye justitsminister Thomas Buch, der skal have vedtaget en stram terrorlov, mens Ken Vedsegaard (kendt fra 'Krøniken') har rollen som Jens Peter Raben, en hjemvendt Afghanistan-soldat.

Også Mikael Birkkjær, Preben Kristensen og Flemming Enevold er med i den nye sæson.

Hovedpersonen er dog atter Sarah Lund, der nu tumler rundt i provinsen, hvor hun har fået et rutinjob efter at være blevet degraderet i kølvandet på Nanna Birk Larsen-sagen.

Alle trådene vil blive bundet sammen til en sløjfe undervejs, siger seriens producent Piv Bernth.

»Man vil ane en sammenhæng, som bliver afdækket lidt efter lidt. Det er selvfølgelig nødvendigt at følge med for at se, hvordan de forskellige planer er koblet til mordet. Sådan er det med en multiplothistorie«, siger hun til Berlingske Tidende.

Måske flere mordere?
Det politiske drama i sæson 3 er rykket en trin op på rangstigen, så det ikke længere er på Københavns Rådhus, men på ministerkontorerne, tingene sker.

Og så er der volden. Den er blevet ... ja, mere voldsom end sidst.

»Der sker flere mord i denne historie, og måske er der flere mordere. Men det handler ikke så meget om, hvem der har gjort det. Det er ligeså meget en historie om, hvorfor ting sker. Som public service-station skal vi jo fortælle noget om samfundet, vi lever i. Om hvilke valg vi træffer, og hvad de betyder for os,« siger Piv Bernth til Berlingske Tidende.

LÆSTv-redaktør Henrik Palles kommentar til tendensen med at lade tv-serier fortsætte for længe

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede