Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 14. aug. 2009 KL. 14.16

Egyptisk vrede over filmhund

Myrdet præsidents datter er rasende over hunden 'Sadat' i amerikansk komedie.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Egyptens tidligere præsident Anwar Sadats ene datter har lagt sag an for at få stoppet visningerne af den amerikanske film ’I Love You Man’.

Det sker, fordi der i filmen optræder en hund, som er opkaldt efter hendes far.

Samtidig har hendes advokat bedt den amerikanske ambassade i Egypten om en officiel undskyldning, skriver flere udenlandske medier.

»Ligner hinanden på en prik«
I filmen, der havde dansk premiere i juni, fortæller en af hovedpersonerne, Sydney Fife (Jason Segel), at hans hund er opkaldt efter Anwar Sadat, og da han bliver spurgt, om det er, fordi han beundrer Sadats politik, svarer han:

»Nej, det er, fordi de ligner hinanden på en prik«.

Også mange egyptiske bloggere har følt sig trådt over tæerne og skriver, at den er fornærmende mod landets tidligere leder, der blev myrdet i 1981, efter at han havde underskrevet en fredsaftale med Israel.