Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 21. aug. 2009 KL. 23.00

Forskerdom: Dansk kunst er ligegyldig

Kunsthistoriker kalder den danske samtidskunst for navlebeskuende og uambitiøs. Bjørn Nørgaard er en af dem, der står for skud.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Dansk samtidskunst kan intet.

Der er intet interessant på spil. Selv de politiske kunstnere skaber så svage kunstværker, at de reelt højst er i stand til at få et indforstået ferniseringspublikum i tale.

Sådan lyder kritikken fra kunsthistoriker og -teoretiker Mikkel Bolt fra Københavns Universitet, der i forbindelse med sin nye bog, ’Avantgardens Selvmord’, langer gevaldigt ud efter de danske samtidskunstnere.

»Jeg mener, at kunstnerne er for uambitiøse, og at deres kunstinterne projekter er totalt ligegyldige«, siger han.

Olafur Eliasson får også furet
Den sønderlemmende kritik sparer ingen: Mikkel Bolt langer således voldsomt ud efter det største danske navn på den internationale kunstscene, Olafur Eliasson:

»Olafur Eliasson indgår i det kredsløb, hvor store byer konkurrerer med hinanden om at have store udsmykningsprojekter. Det er samtidskunst, der minder mere om store Hollywood-produktioner«.

Perfidt og navlebeskuende kammerspil
Kunsthistorikeren uddeler også hug til duoen Elmgreen & Dragset, der stod bag et anmelderrost bidrag til Venedig Biennalen – det største udstillingsvindue for moderne kunst i Europa. Ifølge Mikkel Bolt var værket blot »et perfidt og navlebeskuende kammerspil for den internationale kunstverden«. Olafur Eliasson er villig til at følge Mikkel Bolts kritik et stykke ad vejen. At samtidskunsten er i krise, er han som sådan ikke uenig i:

»Den markedsøkonomiske indforståethed, der sniger sig ind alle steder, er et kæmpeproblem«, siger Olafur Eliasson.

Men han køber ikke Mikkel Bolts præmis om, at kunstnerne må ud på gadeplan og arbejde politisk for overhovedet at have en berettigelse:

»Kunsten har et kæmpe potentiale – og det i umiddelbart forhold til det samfund, vi lever i«, siger Olafur Eliasson.

Harme flere steder på kunstscenen
Mikkel Bolts kontroversielle kritik vækker da også harme flere steder på kunstscenen. Den toneangivende københavnske gallerist Nicolai Wallner, der repræsenterer nogle af de kunstnere, der får flest hug, føler sig provokeret::

»Han blander politik og kunst sammen. Politik handler om at ændre samfundet. Det sker gennem parlamentarisk politisk arbejde, hvor man får indflydelse, når man har stået og frosset foran Netto og samlet underskrifter«.

Nørgaard: Man må også flytte sig
Billedhugger Bjørn Nørgaard, som af Mikkel Bolt får ros for sin berømte hesteslagtning, men hug for sit senere arbejde for kongehuset, anerkender den diskussion, kunsthistorikeren rejser:

»Jeg kan i et vist omfang være enig med Mikkel Bolt i, at det aktivistiske kan spille en større rolle i dag. Men for at ens kunstneriske udsagn – også for en selv – skal være udholdelige, flytter man sig. Man kan ikke stå og slagte heste hele livet«, siger Bjørn Nørgaard.

Rektor: Det er en nødvendig debat
Rektor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi, Mikkel Bogh, der har ansvaret for uddannelsen af de danske samtidskunstnere, mener, det er en nødvendig debat:

»Det er vigtigt, at den slags kommer frem i dag. Mange kunstnere tror, de står et helt andet sted, end de gør«.

Rektor Mikkel Bogh fastholder til gengæld, at kunsten har et væld af funktioner, som kunsthistorikeren er fuldkommen blind for:

»Jeg har Mikkel Bolt mistænkt for at være mere interesseret i politisk teori end i kunst«, siger rektoren.

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede