Støtten til de danske medier er vilkårlig, diffus og uklar.

Det er blot nogle af de hårde ord, som den offentlige støtte får med sig i en ny rapport.

Den konkluderer også, at mediestøtten mangler logik, helhedssyn og formålsbeskrivelse.

LÆS OGSÅMedierne skal kæmpe om støttekroner

De cirka 5,5 milliarder kroner, der hvert år bliver uddelt til medierne, udgør en væsentlig del af levegrundlaget for DR, TV2, Berlingske Media og JP/Politikens Hus. De fire store huse får tilsammen 85 procent af støttekronerne.

Vil have noget af milliardkagen
Årsagen til ordningens kludetæppelignende udseende er, at den er blevet til, mens medielandskabet var et andet - og siden løbende tilpasset hist og her.

Men senest er en række online-medier kommet til – og de kræver nu et stykke af den 5,4 milliarder store kage.

Rapporten har været to år undervejs, efter en kommission blev nedsat i 2007 af kulturministeriet. Det er professor i medieledelse ved Copenhagen Business School Anker Brink Lund der har stået i spidsen for de 129 sider, der skal fungere som input til politikerne, når det nye medieforlig skal forhandles hjem i 2010.

Onlinemedierne skal have hjælp
Tre fremtidige scenarier for fremtidens støtte bliver analyseret. Det mest vidtgående består i at kaste hele det nuværende system op i luften, droppe den automatiserede støtte til dem, der historisk set har modtaget den, og lade midlerne afhænge af konkrete projekter. Dog med en overgangsperiode.

Formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard, synes at den vidtgående løsning er spændende:

»Her ser jeg mulighed for, at støtten kommer hen på de platforme, hvor brugerne er. Det er utrolig vigtigt at få den kursjustering, der gør, at onlinemedier, der drives af publicisthensyn, får noget støtte. For ellers bliver de rendt over ende af de store som Google. Hvis vi på onlineområdet skal have levedygtige medier, skal de have hjælp«.

Støtten udvikler journalistikken
Christian Kierkegaard fra danske specialmedier kalder det for »et skrækscenarium«, hvis der ikke bliver gjort noget ved mediestøtten i den nuværende form.

Han repræsenterer netmedier som altinget.dk og mediawatch.dk og mener, at den nuværende mediestøtte modvirker mangfoldigheden.

»Den nuværende mediestøtte får hårde ord med på vejen, og det må være klart for politikerne, at der skal ske ændringer. Den store gruppe specialmedier, der bidrager til samfundsoplysningen, får i dag ingen støtte. Støtten giver grundlag for at udvikle journalistikken, fordi samfundets konjukturer fører til færre annoncekroner og støtten kommer til at fylde mere. Hvis mediestøtten ikke bliver lavet om, vil det begrænse pluralismen«, siger han.

Pas på med at sprede kvaliteten ud
Medieforsker Stig Hjarvad mener at scenariet, hvor man skal søge om midler selv, minder om »en lidt besynderligt, statsliberalistisk tankegang«.

Han synes, at den minder om en model, man forsøgte sig med i New Zealand i 80’erne og 90’erne -»men som viste sig at være en katastrofe«.

For ifølge Stig Hjarvad handler øvelsen ikke kun om at have et kvalitetsudbud af journalistik. Men om at forbrugerne skal kunne finde frem til den gode journalistik. Og det er problemerne med at sprede kvaliteten ud på de mange nicheplatforme.

»Den gode journalistik finder vej«
»Rapportens svaghed er, at man ser på aktørerne og hvordan man kan subsidiere dem. Men det er lige så vigtigt, at der er et højt forbrug på de gode tilbud, og det handler blandt andet om, at de ikke kun findes på usynlige nichekanaler, men i stedet er en del af et mainstream-forbrug«, siger Stig Hjarvad.

Erfaringerne med, at forbrugerne ikke kan finde de gode tilbud, køber Christian Kierkegaard fra Danske Specialmedier dog ikke.

»Den gode journalistik finder vej videre ud i systemet. Distributionsvejene er nogle andre i dag end for 10 år siden«.