I løbet af en almindelig tv-avis bliver der begået en sproglig fejl hvert tredje minut.

På DR’s netkanal for unge, P5000, bliver der brugt 2,7 engelske gloser i minuttet.

I forårets udgave af underholdningsprogrammet ’X Factor’ blev der brugt halvandet engelsk ord pr. minut og groft eller vulgært sprog, hver gang der var gået to et halvt minut af udsendelsen – og det var udsendelsens dommere, der stod for 90 procent af det grove sprog.

Overrasket over engelske lån
Det viser en stikprøveundersøgelse af sproget i en række af DR’s programmer, som Dansk Sprognævn har foretaget.

»Det overraskede mig faktisk, hvor mange engelske lån der var i ’X Factor’ og på P5000. Jeg har ikke lagt mærke til det som seer af ’X Factor’ og tilhører ikke selv P5000’s unge målgruppe. Med frekvensen af sproglige fejl i TV-avisen må man sige, at der samlet set er plads til forbedringer i forhold til, hvad man kan forvente af en nyhedsudsendelse«, siger forsker i Sprognævnet Marianne Rathje, der har stået for undersøgelsen.

Sproglige fejl, engelske lån og groft sprog hører til blandt de emner, der udløser flest klager over sproget blandt seere og lyttere.

»Stil særlige krav til kvaliteten«
Derfor har DR bedt Sprognævnet lave en undersøgelse af sproget i TV-avisen, ’X Factor’ og P5000 samt på dr.dk og på tekst-tv.

I dag bliver undersøgelsen fremlagt og diskuteret, når DR afholder sprogsymposiet ’Sprog på spring’, hvor blandt andre Søren Krarup (DF) og undervisningsminister Bertel Haarder (V) skal diskutere sproget i DR.

LÆS OGSÅ Johs. V. sættes ind i kampen mod klichéerne

Sproget i udsendelserne afspejler den almindelige sprogudvikling i samfundet på godt og ondt. Men ifølge DR’s sprogredaktør, Martin Kristiansen, er det ikke altid nok.

»DR skal kunne noget mere – især i nyhedsformidlingen. Der er det ikke godt nok, at DR ligger på et gennemsnitligt sprogligt niveau. Danskerne skal kunne spejle sig i DR’s programmer, også sprogligt, men selvfølgelig kan man i nyhedsformidlingen stille særlige krav til kvaliteten«, siger han.

Mere vægt på sproglige kvalifikationer
Og understreger, at det ikke kan klares med sprogrøgt og efteruddannelse alene.

»Hvis man vil ændre sprognormen, er det ikke gjort med pletrens. Ved praktikantoptag og nyansættelser vil vi gerne lægge mere vægt på de sproglige kvalifikationer. Men samtidig skal vi sende et klart signal til uddannelsesinstitutionerne om, hvad det er, vi efterlyser. Vi vil gerne indgå i en dialog med andre institutioner på området og finde ud af, hvordan vi bedst muligt lever op til det ansvar, DR har på det sproglige område«, siger han.

I undersøgelsen understreges det, at niveauet for groft sprog, engelske lån og sproglige fejl ikke er alarmerende, men når det for eksempel gælder sproglige fejl i TV-avisen er antallet af fejl ifølge forskerne heller ikke lavt.

Forberedelse er vejen
I tre udgaver af TV-avisen kl. 18.30 fandt de i alt 27 tilfælde af fejl eller »problematisk sprogbrug«.

»Især kunne det være nyttigt at fokusere på brugen af forholdsord og hjælpeudsagnsordet ’være’«, skriver Sprognævnet.

Eksempelvis blev der i de undersøgte udsendelser sagt »har rygte for«, »kontrollere for kropstemperaturer« og »nu er man gået sagerne igennem«.

De sproglige fejl bliver især begået af journalister i marken, der rapporterer direkte.

»Tryghed i situationen er ifølge sprogforskere en vigtig forudsætning for, hvor velformuleret man er. I vores sammenhæng er kodeordet forberedelse. Så vidt det er muligt i en travl hverdag, skal vi blive endnu bedre til at klæde vores journalister godt på sprogligt«, siger DR’s sprogredaktør, Martin Kristiansen.

Mere korrektur
Undersøgelsens overordnede konklusion er, at sproget i DR har det godt.

Analyserne af nyhederne på dr.dk og tekst-tv afslører et lavt antal fejl, som formentlig kan klares ved at opprioritere korrekturlæsningen, mener forskerne.

Og det har DR netop gjort ved at ansætte en korrekturlæser i en forsøgsordning på dr.dk.

De anbefaler desuden en øget opmærksomhed på sproglige problemer i TV-avisens redaktion. Og lader det være op til DR selv, om det er et problem, at der forekommer så mange engelske gloser og bandeord i ’X Factor’ og P5000.

DR må med andre ord selv afgøre, om man vil bede dommerne bande mindre og samtidig risikere, at unge seere falder fra, hvis tonen ændrer sig.

»Man må sammenholde fordele og ulemper ved en sproglig indsats, som givetvis vil ændre på tiltrækningen af bestemte målgrupper«, skriver nævnet.

»Plads til spontanitet«
DR’s sprogredaktør, Martin Kristiansen, erkender dilemmaet.

»Der skal være plads til spontanitet, men der står også i vores programetik, at man skal være ekstra opmærksom på sproget i programmer, der er rettet mod børn, og det er ’X Factor’ jo også, fordi det bliver sendt klokken 20.00«, siger han.

DR har nu oprettet en intern sprogside på nettet, der samler vejledning og inspiration, og som gerne skal resultere i en diskussion af, hvad sproglig kvalitet er i forskellige sammenhænge.

DR håber også at kunne lancere en sprogportal på dr.dk, der er åben for alle.

Med inspiration fra NRK i Norge planlægger DR desuden at få foretaget en holdningsundersøgelse af, hvad seerne og lytterne forventer af sproget i DR.