Ugens interviewperson

Politiken.dk bringer hver uge et mini-interview samt et foto, som er udvalgt af en forfatter, kunstner, musiker eller andre kendte personer i forbindelse med udstillingsprojektet Myplace.

Ursula Andkjær Olsen (født 1970, København) debuterede med 'Lulus sange og taler' (Arena/Lindhardt og Ringhof, 2000) og har siden udgivet de anmelderroste 'Atlas over huller i verden' (Gyldendal, 2003), 'Ægteskabet mellem vejen og udvejen' (Gyldendal, 2005), 'Skønheden hænger på træerne' (Gyldendal, 2006) og senest 'Havet er en scene' (Gyldendal, 2008).

Ursula Andkjær Olsen er cand.mag. i musikvidenskab og filosofi.

Hun har gået på Forfatterskolen 1997-99. Statens Kunstfonds Litteraturudvalg har præmieret Ursula Andkjær Olsen i 2009 med 75.000 kr for digtsamlingen 'Havet er en scene'.

MUTERENDE. Ursula Andkjær Olsen er lidt af en forvandlingskugle. Men et står fast – hun er et af de største digthoveder på den aktuelle lyrikscene. Foto: PR-foto/ Gyldendal

Pr-foto: Gyldendal

»Jeg kan vel ikke sige, at jeg tror på trolde og nisser og alfer, men man kunne måske sige det sådan, at jeg håber på dem. Og det øje, som det her billede viser, giver mit håb næring«, siger Ursula Andkjær Olsen om fotografiet 'Træfølelser', der er ugens billede på fotoudstillingen Myplace.

»Det eneste bekymrende er, at øjet ser ud, som om det har grædt«, siger hun om fotografiet, der er sendt ind af S. D. Andersen.

Ursula Andkjær Olsen har udgivet de anmelderroste digtsamlinger 'Atlas over huller i verden' og 'Ægteskabet mellem vejen og udvejen'.

SE ugens foto fra sidste uge

I de senere år har træer og havet spillet en stor rolle i hendes forfatterskab i udgivelserne 'Skønheden hænger på træerne' (2006) og 'Havet er en scene' (2008).

I lydværket Elverhøj/Ormehul, som man kan lytte til påhendes hjemmeside (eksternt link), er det højens mystik og betydning, der er omdrejningspunktet.

Fem temaer
Netop træet, havet og højen er sammen med søen og torvet de temaer, som fotoprojektet Myplace handler om.

Myplace-projektet er opstået i samarbejde mellem fem museer i region Sjælland, nemlig KØS, Museum for kunst i det offentlige rum i Køge, Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs, Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø, Museet for Samtidskunst i Roskilde samt Fuglsang Kunstmuseum iToreby på Lolland.

De fem museerne har valgt hver deres tema og sætter en udstilling op, hvor danske og internationale samtidskunstnere undersøger, hvad havnen, højen, søen, torvet og træet betyder for os i dag.

Alle med et digitalkamera er inviteret til at tolke med på de fem temaer frem til januar 2010.

SEND DIT FOTO IND via Myplacehjemmesiden(eksternt link)

Ting der er der og ikke er der
'Havet er en scene', hedder din digtsamling fra 2008 – hvad foregår der på denne scene?

»Det kan jeg godt sige meget kort: LIVET. Med alt hvad dertil hører af mangel på fast grund under fødderne og høj søgang, herunder også døden, selvfølgelig. Og så indikerer det med scenen, at der altid er noget af livet som foregår i kulisserne. Forestiller jeg mig«.

LÆS interview »Man må have strenghed«

Du har skrevet en tekst, der hedder Elverhøj Ormehul til bogen Af Sted – hvad er højen for et sted?

»Ja, altså, forhåbentlig et sted med både elvere og orme. Med både virkelige og uvirkelige ting, hvis du forstår, hvad jeg mener. Jeg kan bedst lide steder, hvor der er plads til det hele, både det der er der, og det der ikke er der. Det er, fordi jeg er utroligt demokratisk anlagt«.

»Ohlala!«
Hvad er det særlige ved søen?

»Man kan spejle sig i den uden at vide hvor langt der er til bunden. Uden at vide, hvad der er på bunden: Måske har man ikke noget som helst til fælles med den pågældende sø, og alligevel kan man spejle sig. I den«.

LÆS Andkjær er et af de største digthoveder

Hvilke ord kan man høre på vej hen over et torv?

»Helt seriøst. Jeg løber bedre på løbebånd. For eksempel. Det kan man nok også høre i bussen. Ellers kan man jo tænke sig sådan noget som 'ohlala!' Det passer godt til et torv, synes jeg«.

Ser op til træerne
Snart falder bladene af træerne. Hvad betyder træerne for dig?

»Træer hører til blandt de folk, jeg ser mest op til. De tager tingene så roligt og værdigt, med ynde«.

Hvis du skulle sætte kurs mod enten en havn, en høj, en sø, et torv eller et træ – hvad ville du så vælge?

»Lige for tiden bliver det en sø. Jeg tror, byens bedste bænk er den helt nede ved søen bag en bambusbeplantning inde i botanisk have. Den sætter jeg kursen mod nærmest hver eneste dag. Nogle gange når jeg frem. Der er også træer, det er derfor, den er bedst, den står gemt inde bag træerne. Og så har alting i botanisk have navne på skilte, det vil sige, alle undtagen dem, der ikke har. Græsset har ikke for eksempel, det er der bare. Det er en god blanding, meget beroligende, det giver en fornemmelse af plads til at man selv kan finde på nogle af navnene. Orden, men ikke totalitær orden.”