Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Kultur 8. okt. 2009 KL. 16.28

Nekrolog: Poul Anker Bech fik det umulige til at se muligt ud

Hans kunst lod sig altid genkende på drillerierne, som blev sluppet løs i de landskabelige panoramaer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Poul Anker Bech

Poul Anker Bech blev født 13. april 1942 i Tårs, Nordjylland. Død 7. oktober 2009.

Uddannet på Det Jyske Kunstakademi, 1967.

Cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Aarhus Universitet i 1973.

Arbejdede som gymnasielærer fra 1973-87, men har været fuldtids billedkunstner siden 1987.

Medlem af kunstnersammenslutningerne Jylland, Vrå-Udstillingen og Corner.


Maleren Poul Anker Bech Foto Poul Blak Til Uffe C. Kultur

Maleren Poul Anker Bech er død, 67 år.

På sine helt egne præmisser blev Poul Anker Bech en ukronet mester i at iscenesætte virkeligheden på en sådan måde, at det umulige kom til at se muligt ud, og selv det mest urealistiske virkede sandsynligt.

For han var en af de få realistiske surrealister i Danmark, en af de mere personlige og dertil en af de mest populære.

Genkendelig virkelighed
Få malere i Nordjylland var så efterspurgt som ham, og det gav respekt, selv i kredse, hvor man ikke havde alt for meget tilovers for samtidskunsten.

Men Poul Anker Bech, gårdejersønnen fra Tårs, gav sit publikum et stykke virkelighed, som de kendte, og dertil en oplevelse, som rakte langt ud over deres egen erfaring.

LÆS længere interview med Poul Anker Bech fra sidste år

Hans billeder lod sig altid genkende på de metafysiske drillerier, som han slap løs i sine landskabelige panoramaer.

Det kunne være horisontlinjer, der ikke var vandrette, skikkelser, der flød ud eller opløstes, eller skygger og lysvirkninger, der var ulogiske.

Støbt i et flydende stykke
Men teknisk hang det hele sammen, malerisk var det støbt som i ét flydende stykke.

For kunstneren vidste, hvad han skulle gøre, han havde ofte set jorden i fugleperspektiv, kunsthistorien kendte han også til, men dét at male havde han måttet lære sig på egen hånd.

For oprindelig var Poul Anker Bech uddannet som cand.mag. med kunsthistorie som et af fagene.

I næsten 15 år underviste han som gymnasiemaler, mens han dyrkede maleriet som fritidsdrøm.

Anerkendelse fulgte med springet
Først for en god snes år siden besluttede han sig for at blive billedkunstner på fuld tid.

Det var, da tildelingen af Statens Kunstfonds treårige stipendium gav ham så meget økonomisk sikkerhedsnet, at han turde tage springet fuldt ud.

Fra da af var maleriet hans eneste beskæftigelse, og han fik aldrig grund til at angre sin beslutning.

Anerkendelsen fulgte hurtigt efter udfoldelsen.

Han modtog Kunstfondets livsvarige ydelse, blev snart repræsenteret på Statens Museum for Kunst og en håndfuld jyske kunstmuseer og udstillede regelmæssigt som medlem af kunstnersammenslutningen Jylland, Vrå og til sidst Corner.

Hørte ikke hjemme i sin tid
Alligevel følte han sig ikke helt hjemme i sin egen tid, sagde han engang.

Han burde have virket omkring 1890.

Det var en nyromantiker, der talte her.

Men lige så tydeligt var det, at billederne var malet af en maler, der nok kendte virkeligheden, men som også vidste, hvordan man skulle forvirre eller narre dem, der troede, at de kendte den lige så godt som ham.

Strandmail.  Olie på lærred. 2004-2005

Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

02:21

26. maj. KL. 23.54 TV Lyskunstnere foldede Sidneys operahus sammen

debat lige nu

mest kommenterede