I 1960'erne satte Peter Rindal gang i en diskussion af værdien af den abstrakte kunst, der skilte den danske befolkning.

Politikens læsere lader til at være tilsvarende splittede om graffiti og gadekunst.

En stor af læserne mener på linje med kulturborgmester Klaus Bondam (R) og Pia Allerslev (V), at man bør skelne mellem graffitimalere, der efter bedste evne forsøger at skabe gadekunst, og personer, som uden omtanke og engagement bemaler husmure - ofte med deres underskrifter eller tags.

LÆS ARTIKELGraffiti og gadekunst er eksploderet i København

Eksempelvis A. Andersen fra Åbyhøj, der »elsker små finurlige dimser i gadebilledet (som illustrationen red.), men synes ligegyldige tags er... ja ligegyldige«.

H.C. Jensen fra London opfordrer til mere selvjustits blandt graffitimalerne for at styrke den gode gadekunst.

Graffiti er hærværk
En stor del af læserne mener dog, at enhver form for graffiti er dybt uacceptabel. Det betegnes ofte som hærværk.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at vi nu har mindst to generationer af miljøsvin, der påberåber sig ret til det offentlige rum....Oven i købet med graffiti uden udvikling eller idé«, skriver John Lindblad Christensen fra Albertslund.

Mange læsere refererer til de omkostninger, som det koster samfundet eller de mennesker, der tilfældigvis udsættes for graffitimalernes kærlighed til spraydåser, når det skal fjernes igen.

SKRIV Hvad mener du om graffiti og gadekunst?

Den kritik imødegås af en af de læsere, der er begejstret for graffitien.

»Graffiti koster udelukkende samfundet (og borgerne) penge, fordi vi insisterer på at fjerne det. "Jamen vi har ikke selv valgt at vi vil have det", nej, men vi har heller ikke valgt at væggene skal være gule, grå eller dækket af reklamer«, skriver Peter Larsen fra Sakskøbing:

»Vi skal alle færdes i det offentlige rum og derfor må en aktiv selvbestemmelse (eks. i form af graffiti) være at foretrække«.

Ingen modsætning mellem tags og graffiti
Blandt en del af graffiti-entusiasterne er der desuden en modvilje mod at skelne mellem tags og graffiti:

»Tags er en udødelig del af graffiti!! Se det som dem der kan råbe højest i stedet for at synge rent, dem der spiller trés forte i stedet for harmonisk«, skriver Rasmus Balstrøm fra København.

»Jeg tagger ikke selv, men for mig er det en dagbog fra alle de rastløse sjæle, denne by afføder. De gør mig glad. JEG bliver udsat for trafik, forurening, reklamepatter, politikere og industrielt byggeri hver dag«.

BILLEDER Se eksempler på gadekunst

En del læsere foreslår i øvrigt, at politikerne stiller forskellige bygninger til rådighed for graffitimalere, hvorved graffitien bruges aktivt til at udsmykke byen.

»Lad graffitimalerne male Københavns Rådhus, Amalienborg og Frihedsstøtten uden at gribe ind. Bliver det flot, kan de fortsætte på Tivolis hovedindgang, Gråbrødre Torv og Domkirken. Giv dog disse lærreder til kunstneren, Bondam«, lyder opfordringen til Københavns kulturborgmester fra Boesen.