For to år siden fik København et cirka 70 meter langt plankeværk ved Nørrebro Station.

Her kan byens graffitimalere udfolde sig uden at skulle kigge sig over skulderen eller blive smidt væk af sure beboere.

Nu vil socialdemokraterne og de radikale have gjort ’gadegalleriet’, som det kaldes, permanent og etablere en lang række tilsvarende steder.

De to partier foreslår, at man opretter lovlige graffitimure på Israels Plads, på Islands Brygge og i en række af byens underjordiske tunneler.

»Vi skal have differentieret indsatsen mod graffiti, sådan at man bruger ressourcerne der, hvor den skader folks private ejendomsret eller er til fare, som f.eks. på trafikskilte. Men der er ingen grund til, at Københavns Kommune løber ud med det samme, når nogen som en sjov intervention i byrummet har malet en bænk pink i stedet for grøn«, mener Simon Strange (S), medlem af Borgerrepræsentationens kultur- og fritidsudvalg.

Bindeled til forhadt kultur
De nye lovlige mure kunne fungere som bindeled mellem en forhadt kunstart og ungdomskultur og resten af byen, der er trætte af tags på deres hoveddøre.

Tunnelen under Dronning Louises Bro er i forvejen overmalet.

SKRIV Hvad mener du om graffiti og gadekunst?

Men med den rette belysning og måske endda en kurator kunne man skabe en slags undergrundsgalleri, forestiller Simon Strange sig:

»Og tunnelen ved Statens Museum for Kunst er helt oplagt at bruge til vækstlagets graffitikunst. Man kunne også give de studerende på Kunstakademiet en tunnel og på den måde skabe nogle mere positive opholdsrum. Hvis vi gerne vil være en innovativ og tolerant by, så skal vi kunne rumme denne her slags kunst og rykke os. Ellers bliver København bare ved med at være et provinshul«.

V: Det strider mod al fornuft
I den modsatte lejr mener Venstres medlem af kulturudvalget, Leslie Arentoft, at flere graffitivægge strider mod al fornuft og erfaring.

»I de områder, hvor vi tidligere har haft graffitivægge, er omfanget af ulovlig graffiti steget. Graffitimalerne skal lige sætte en hilsen på vej til og fra det lovlige sted. Samtidig besværliggør det politiets arbejde, fordi enhver, der bliver stoppet med sprayflasker, bare kan sige, at vedkommende er på vej til det lovlige graffitisted«, siger han.

Streetart  af den danske kunstner HuskMitNavn. Foto fra blog.politiken.dk/setibyenLeslie Arentoft mener, at Københavns Kommune skal tilbage til den nultolerance over for graffiti, som kommunen førte med Søren Pind (V) som teknik- og miljøborgmester.

»Det lykkedes at få omfanget ned. Under Klaus Bondam er det steget voldsomt«, siger han.

København har fået flere tags
I evalueringsrapporten af forsøget med det nørrebroske gadegalleri er tallene dog ikke helt så entydige. Der er kommet lidt flere tags – graffitimalerens navn – men til gengæld færre throw-ups – graffitimalerens navn i store, farvelagte bogstaver – i området.

Graffitimaler Lars Pedersen har siden midten af 1990’erne udelukkende lavet lovlig graffiti og står bag Roskilde Festivals graffiti.

LÆS ARTIKEL Hærværket er blevet funklende stuerent

Der er et stort behov for flere lovlige steder i København, siger han:

»I dag er der én fodboldbane, men der er spillere til langt flere. Så selvfølgelig vil det være godt. Og der er en stor gruppe graffitimalere, der gerne vil lave lovlig graffiti, fordi man så har mulighed for at arbejde længere med sit kunstneriske udtryk«, siger han.

Graffiti er et 'kulturtilbud'
Til gengæld mener Lars Pedersen, at det er ligegyldigt, om mængden af ulovlig graffiti stiger eller falder.

Lovlig graffiti bør opfattes som et kulturtilbud, hvor graffitimalerne laver gratis kunst til byens borgere, mener han.