Lars von Trier har udskudt færdiggørelsen af sin USA-trilogi med adskillige år. I stedet starter den danske filminstruktør i sommeren 2006 optagelserne til en helt anden film, som foreløbig har fået arbejdstitlen 'Antichrist'. Ifølge Lars von Triers gode ven og medejer af Zentropa, Peter Aalbæk Jensen, skyldes de ændrede planer instruktørens anstrengte privatøkonomi. »Lars' privatøkonomi har det svært. Han er lidt flad for tiden, så der skal nyt hø i maskinen. Det er udelukkende derfor han laver 'Antichrist'. Men der er jo heller ikke noget i vejen med at lade sig drive af økonomiske årsager. 'Riget' blev i sin tid udelukkende lavet fordi Zentropa var ved at gå på røven, og tv-serien blev som bekendt Lars' store folkelige gennembrud«, siger Peter Aalbæk Jensen. von Trier holder tæt Mens von Triers faste producer, Vibeke Windeløv, kalder den nye film for en thriller, bruger Peter Aalbæk Jensen betegnelsen skræk- og horrorfilm om 'Antichrist', hvis handling udspringer af teorien om, at det ikke var Gud men derimod Satan, som skabte verden. Mens Lars von Trier i øjeblikket ved at gøre 'Manderlay' - anden del af USA-trilogien - klar til verdenspremiere til foråret, er det således uvist, hvornår den tredje film, 'Washington', bliver lavet. Lars von Trier har ikke ønsket at kommentere sine ændrede planer. »Det er endnu alt for tidligt at sige noget om det«, lyder det fra ham.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Gigantisk hykleri«: Pia Olsen Dyhrs ansættelse af ny rådgiver rejser voldsom intern kritik i SF
-
Brødspade har bragt svensk statsministerpar i problemer
-
Inflationen i USA vokser, men Det Hvide Hus jubler
-
Allerede 12 sekunder inde i PR-videoen begår selvkørende Tesla første fejl i københavnsk gade – men det bliver værre endnu
-
Stjerneinstruktør får kritik for »fuldstændig upassende« udtalelser
-
Bill Gates: Epstein brugte min utroskab som afpresningsmiddel
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







