Rådhuspladsen har en særlig historisk og symbolsk betydning som en politisk og folkelig plads. Men den er også gennemskåret af trafik på tre sider og er en travl terminal for bustrafikken. For tiden er pladsen delvis opgravet og vil forblive byggeplads for Metroselskabet, frem til stationen er færdig i 2017. Til den tid vil pladsen opleve en ny trafiksituation. Politiken spørger nu læserne, hvordan en ny Rådhuspladsen kan indrettes. Tanken er fri, visionære bud vil blive værdsat, ligesom der vil blive skævet til realistiske bud, der medtænker, at bygninger og station ikke lige er til at flytte.
Send dit forslag som rendering, tegning, kollage eller tekst i et gængs digitalt format som pdf, jpeg, eller doc til nyplads@pol.dk.


























